Creative SoundBlaster EVO

Tiden er kommet til at teste en af de måske ældste spillere på lyd og gaming fronten, nemlig Creative. Mange produkter er blevet langet ud med Creatives navn på, og de er blevet kendt for deres lyd overalt i verden. Alle computerentusiaster med en hang til god lyd har haft et Creative lydkort i deres pc, eller går måske og tænker på det. Lydkort er dog imidlertid ikke det eneste, som Creative kan formå at lave, ligeså deres headsets, højttalere og musikafspillere har været langet ud over disken i stor stil. 

Creative er gode til at sende software med de produkter, hvor de føler det er nødvendigt, og her ser vi netop det tilfælde, hvor deres SoundBlaster software, med fordel kan installeres på Pc’en. Dette giver nogle indstillingsmuligheder til headsettet, heriblandt Noise Cancellation på mikrofonen, klarer tale, en equalizer og tre forskellige lydprofiler, som kan tilpasses efter behov.



Et nærmere kig på profilerne, kan her ses og hvordan disse kan indstilles.



Mikrofonen kan ligeså indstilles og som sagt kan man, takket være de to mikrofoner, sætte Noise Cancellation til her også.



Softwaren opfatter selv når du sætter dit headset til - og man skal derfor ikke tilføje enheden nogen steder.



En lille smart funktion i Creative EVO headsettet er som sagt at man kan bestemme om ørekopperne skal oplyses eller ej. Dette gøres ligeså i deres SoundBlaster program, og har fået sin helt egen fane, hvor dette kan gøres.


Gaming

Vi starter ud med at teste produktet under afvikling af spil.

Headsettet fra Creative er ikke et decideret gamer headset, og skyldes primært, at mange gamere ofte foretrækker en større lydenhed, og øre kop, så denne kan dække hele øret. Ligeledes kan headsettet bruges til mange forskellige formål, hvor et gamer headset normalt er fokuseret på decideret gaming. Dette betyder imidlertid også at man både kan finde en bred kompatibilitet på Creative EVO som gør headsettet brugbart på såvel smartphones som tablets og computere. Skal man bruge headsettet til sin telefon skifter man blot microUSB kablet ud med det medfølgende jackkabel i stedet.

 

Med det sagt må jeg sige at den indbyggede mikrofon er en af de bedre jeg har prøvet, og var god til at filtrere støj fra. Ligeledes var headsettet et af de klart bedre jeg har prøvet når det gælder VOIP programmer som Skype o. lign. hvor den anden bruger var tydelig og klar at høre på. Til gengæld var det relativt stive USB-kabel, ret så klodset at game med og havde en tendens til at komme i vejen og var i de fleste tilfælde svært at placere, så mindst mulige gener blev opnået.


Film og musik:
Creative har længe været kendt for deres sprøde lyd, og i Creative skuffer på ingen måde når man ser film eller hører musik med headsettet på. På grund af den indbyggede equalizer, der er i SoundBlaster softwaren kan man nemt indstille lyden som man foretrækker den, personligt foretrækker jeg et godt balanceret niveau af både diskant, mellemtone og bas, hvilket nemt var til at opnå på dette headset.

 

Vores partnere