Vi har for første gang LucidSound på besøg, med deres mindste headset, LS-20. Det er et stereo headset designet til underholdning på tablets, smartphones og konsoller. Læs med for at lære mere om LucidSound og den lyd de bringer med sig.
Vi skal i dag se på det første spadestik fra firmaet LucidSound, med deres LS-20 stereo headset, designet til konsol og smartenheder. LucidSound er et selskab som har rødder i Tritton, som du garanteret har hørt om, og genkender som et selskab der producerer gaming lyd i særklasse.
LucidSound er et firma som leverer visionære audioløsninger til spilindustrien, hvad end du spiller på PC, Xbox eller PlayStation. Firmaet er sammensat af veteraner inden for industrien, hvis samlede erfaring har skabt en vision med en frisk fortolkning af hvordan et gaming headset skal se ud, baseret på materialer i topkvalitet, for at skabe produkter i særklasse. LucidSound fokuserer på og anerkender at gamere findes i alle størrelser og segmenter, og søger at skabe eksklusive produkter som alle kan finde glæde ved.
LucidSound leverer audioprodukter som dækker en gamers behov i alle aspekter af dagligdagen. Deres headsets er designet til at blive brugt i stuen for alteret, men er semimodulære, og kan derfor også let bruges i fritiden eller på farten.
Med en designfilosofi hvor simplicitet er i fokus, har de skabt foreløbigt tre headsets, med simple og elegante designs, med intuitiv styring. Det skal både er godt ud, føles godt i brug, og lyde godt.
Nok om LucidSound, lad os med det samme gå videre til headsettet og se hvad det har at byde på. Det er første gang undertegnede stødet på LucidSound, som så småt er ved at vinde indpas i de danske butikker, og jeg vil gerne starte ud med at sige, at det er en seriøs konkurrent til headsets i samme prisklasse.
Hvis du har lyst til at se hvad LucidSound selv har at sige om headsettet, kan du se en kort præsentation herunder.
Ser vi på hvad den indledende information om headsettet har at fortælle, bliver vi mødt af 40mm drivere, bass boost, aktiv såvel som passiv mode og to mikrofoner med mic monitoring. Det er ikke så lidt LucidSound har formået at pakke ind i et simpelt stereo headset. Men det er jo også at forvente, fra veteraner der tidligere har arbejdet hos Tritton.
Headsettet kommer pakket ind i en kasse med et flot design, der ligesom headsettet selv, er holdt forholdsvis enkelt. Med en azurblå front og et enkelt produktbillede, bliver man præsenteret for LS-20 på forsiden af kassen. Derudover finder vi relevant produktinformation om headsettet, som vi kommer til senere.
På bagsiden finder vi et produkt overview på engelsk, der med billede og tekst beskriver alle funktionerne hos LS-20 headsettet på en enkel og forståelig måde.
Hvad finder vi i kassen?
Specifikationer:
Lad os springe ud i det, og starte med at tage et kig på LS20 gaming headsettet og de fysiske rammer det er bundet af. Det første man lægger mærke til, er det meget stilrene design og den forholdsvis lave vægt. Headsettet føles bundsolidt, og ved første øjekast ligner det noget en audiofil ville bruge, i stedet for et gaming headset. Selve rammen er udført i mat metal, og det har en tilfredsstillende soliditet, så jeg aldrig har været nervøs for at headsettet skulle gå i stykker. Selve hovedbøjlen er beklædt med imiteret læder over memoryfoam, så det hviler blødt på hovedet. Inde i hovedbåndet ser man et karakteristisk mønster i syningerne, og på den anden side et lækkert og enkelt LucidSound firmalogo. Det kan ikke gøres mere cool og afslappet end dette.
Hovedbøjlen munder ud i et Y, der på bærer de to ørekopper. Ørekopperne kan drejes omkring 130 grader, så de kan altså ligge helt flat på fx et bord hvis man lægger headsettet fra sig, eller skal have dem med i en taske.
Ser vi på ørekoppernes ydre er der en blanding af blank- og matpoleret sort metal. På siden af hver ørekop er der en stor audio mute knap. På højre ørekop kan man mute chat audio, og på venstre ørekop kan man mute ingame audio, eller lyd fra det man nu lytter til.
På højre ørekop findes der er lille EQ knap man kan slå til for at aktivere bass boost, og på venstre ørekop finder vi en knap der aktiverer forstærkeren, med knap 20 timers levetid. Derudover er der også her to 3,5mm indgange til henholdsvis lydkablet og boom mikrofonen. Som det aller sidste, er det også her vi finder mikroUSB indgangen, til at lade det indbyggede batteri op.
Ser vi ind i ørekopperne, er de betrukket med et tykt lag memory foam der er beklædt med imiteret læder. Det både ses og føles eksklusivt, og det er det også i brug.
Vi bevæger os nu videre til selve testen. Det første vi skal se på er komforten. Som du sikkert har lagt mærke til, er dette et on-ear headset, også kendt som supra-aural. Jeg har altid været lidt tilbageholdende over for on-ear headsets, da jeg får meget ondt i ørerne hvis der er for megen trykken på dem over længere tid. Du kender det helt sikkert.
LS20 er altså et headset der hviler på ørerne i brug, og det gør de også på mine ører, selvom jeg har en gennemsnittelig størrelse ører. Over et par ugers brug, har jeg forelsket mig i dette lille headset komfortmæssigt. Hovedbøjlen er som sagt udført i metal, og er derfor forholdsvis stiv. Heldigvis er den lavet bred, så den trykker ikke ret meget på hverken hovedet eller ørerne i brug. Jeg har aldrig været fan af on-ear headsets, men LS20 trykker faktisk ikke ret meget på ørerne, og slet ikke så meget at det begynder at blive en gene eller gør ondt. Top point hos komforten.
Selve headsettet er utrolig let at styre. Der er kun fire knapper alt i alt. To knapper på højre ørekop og to på venstre. De to knapper på højre ørekop styrer mute af chat audio og bass boost, mens de to knapper på venstre ørekop bruges til at tænde og slukke for forstærkeren, samt skifte tilstand mellem PlayStation, Xbox og mobile enheder, og den anden til at styre ingame volumen, ved at mute, eller skrue op/ned for lyden på det monterede drejehjul på ørekoppen.
LS20 tilsluttes en enhed via det medfølgende 3,5mm jack kabel, hvor kablet helt kan afmonteres fra headsettet, når det ikke er i brug.
Vi er kommet til det mest spændende segment af alle, når vi ser på tests af headsets, nemlig lyden den leverer. Jeg har testet LS20 på alt jeg kunne komme i nærheden af, og det har ikke skuffet i nogen tilfælde.
Lad os starte med batteritiden, som er oplyst til 20 timers brug i forstærket tilstand. Det er et tal som sjældent viser sig at holde helt stik, men som er korrekt for LucidSound headsettet. Jeg har på 2 uger kun skullet oplade det 2 gange, hvilket nogenlunde passer overnes med mit forbrug af lydbøger, streaming tjenester på min tablet, og spil på PC og konsol. Det er helt vildt imponerende, og jeg er nødt til at oplade mit almindelige go to Bluetooth headset oftere end LS20.
Vi starter med at høre på lyden i streaming situationer. Her har LS20 fungeret som det primære headset til tablet og smartphone, både i forstærket og passiv tilstand. Der er faktisk overraskende lidt forskel på passiv og aktiv tilstand, hvor den største forskel er at finde i bassen og dybden af tonerne. Når man aktiverer headsettet får man lidt mere ”oomph” for pengene på tværs af spektret, og en del mere bass. Jeg savner dog muligheden for at skrue en smule mere op. Jeg synes at maximum volume er lidt for lav. Det er meget meget lidt det drejer sig om, men så er det sagt.
Til smart-enheder leverer LS20 en flot lyd der er veldefineret til streaming og musikafspilning. Der er en klar diskant, som ikke forvrænger, selv ved højeste lydstyrke. Mellemtonen spiller rigtig godt og er klar og veldefineret, og bliver suppleret flot af en bass der ikke drukner lydbilledet, som mange andre gamer headsets har det med at gøre, men leverer en lækker fyldig bass, der supplerer det samlede lydbillede. Når vi så kommer til eksplosioner og andre store dybe lyde, er LS20 også i stand til at levere der, på en meget tilfredsstillende måde. LS20 har en bass som har ramt en hårfin balance, mellem det at drukne resten af lydbilledet, og være i stand til at stå på egne ben, uden at være for flad.
Headsettet har selvfølgelig også fået lov til at stå model til en masse musik, hvor jeg har bevæget mig igennem alt fra klassisk, til pop, til rock og lidt R’n’B og hiphop.
Præcis ligesom ved streaming, lever LS20 en flot og fuldendt lyd til musik. Fra det klassiske med strygere, til det poppede med fine vokaler i fokus, til R’n’B med beats og bass i fokus, kan headsettet spille med på alt, med sine to 40 mm drivere. Det er en sand fornøjelse at lytte til disse hovedtelefoner, som leverer noget af det bedste jeg har hørt i et gamer headset til dato.
Det samme gør sig gældende i computerspil på PC, lige så vel som konsoller. Man får et meget fuldendt lydbillede, som dog er begrænset af at være i stereo. Det leverer hvad det kan på dette punkt, men sammenligner man med et headset der kan levere 7.1 eller virtuel 7.1 surround sound, er der den ulempe at man ikke på samme måde kan høre retningen som folk kommer fra i FPS spil. Er det her du bruger det meste af din tid, kan du få headsets der er lidt mere funktionelle andre steder, men ikke nødvendigvis en bedre lyd.
Vi slutter af med at se på de to mikrofoner, hvor den ene er indbygget i en ørekop, og den anden er en aftagelig boom mikrofon, som kan bruges efter ønske. Den indbyggede mikrofon kan sagtens bruges sammen med din telefon i hverdagen, men er god til at samle støj op, og samtalekvaliteten kan helt bestemt forbedres. Går vi videre til boom mikrofonen, har vi med en rigtig lækker mikrofon at gøre. Den er let at sætte på og tage af, og er let at forme så den bliver bøjet korrekt ind foran munden, og opfanger en klar lyd. Det er ikke en mikrofon der udmærker sig i forhold til andre mikrofoner fra Razer eller Corsair, men den er til gengæld i stand til at matche dem på alle punkter. Der er en lille lyseblå LED der fortæller os om mikrofonen er aktiv eller muted. Begge mikrofoner har mic monitoring, så man har mulighed for at høre sin egen stemme når man taler, og kan høre hvor godt lyden bliver opfanget.
Vi slutter testen af her. LS20 fra LucidSound har formået at imponere i stor stil, på kryds og tværs af hvad vi har testet den på. Et af de bedste stereo headsets undertegnede har testet til dato.
Pris:
Vi har fundet en pris på headsettet på PriceRunner.dk LucidSound LS20 kan erhverves for 999,00.- DKK inkl. Fragt. Det er en pris jeg godt mener kan forsvares, hvis man er på udkig efter et rigtig godt stereo headset, som kæresten eller konen ikke vil have noget imod at du finder frem derhjemme. Klik på PriceRunner logoet herunder for at komme til en prisoversigt.
Er du interesseret i at læse mere om LucidSound, kan du gå til deres hjemmeside via logoet herunder.
Konklusion:
Det er blevet tid til at samle tankerne om LucidSound LS20 headsettet. Det er et headset der er bygget ud fra et ønske om simplicitet og minimalisme. Det er ikke fyldt med lys og masser af funktioner, men tværtimod bygget solidt i metal, med et rigtig flot design, der oser af overskud. De to 40mm drivere i headsettet leverer en lækker lyd, og er et af de bedste gamerheadsets jeg har haft fornøjelsen af at teste. Det er en fornøjelse at se på og i brug. Vi har et meget fuldendt lydbillede der gør det godt til at lytte til musik, se film og tv-serier, samt gaming.
Styringen af headsettet er intuitiv og helt naturlig. Der går ikke mere end 5 minutter, så har du styr på hvordan det fungerer.
Prisskiltet på LS20 er på 999,00.- DKK inkl. Fragt, og er et prisskilt de måske er i den høje ende for et stereo gamer headset. Jeg vil dog slå fast at jeg synes at prisen er helt på sin plads, for LS20 har virkelig megen kvalitet klemt ned på meget lidt plads. En konstruktion i metal, med memory foam ørepuder, og to 40mm drivere står for at levere kvaliteten, og gør det på en overbevisende måde. Jeg er blevet stor fan af LS20, og kunne sagtens finde på at anbefale dem til den næste ven der spørger til råds om hvilket headset han skal kigge efter.
Er der så noget der kunne gøres bedre med LS20 hovedtelefonerne spørger du. Hånden på hjertet, så er der ingen mangler på headsettet, med der er ting som LucidSound kan gøre bedre i fremtiden. Jeg har brugt headsettet rigtig meget, og der mangler simpelthen en bæretaske. Jeg har uden det store besvær formået at kradse noget at metalfarven af hovedbøjlen. Der skal ikke meget til at det farver som en blyant på et stykke papir, og det ridser desværre headsettet. Derudover savner jeg også Bluetooth funktionalitet. Jeg slutter af med at give headsettet en karakter på 9 ud af 10. LucidSound har gjort så meget rigtigt, og jeg vil helt klart anbefale dig at lytte til dem hvis du får muligheden for det.
Godt:
Mindre godt:
English summary:
The LS20 headset from LucidSound is a headset that is built from a desire for simplicity and minimalism. It is not full of light and lots of features, but rather built from solid metal, with a really beautiful design. The two 40mm drivers in the headset deliver great sound, and is one of the best gaming headsets I have had the pleasure of testing. It is a pleasure to look at and use. We have a very complete soundscape that makes it a good for listening to music, watch movies and TV series, as well as gaming.
The controls of the headset is intuitive and natural. It takes no more than 5 minutes, then you will have mastered how it works.
The price of the LS20 is 999,00.- DKK incl. Freight, and it is a price tag that is at the high end for a stereo gaming headset. However, I want to make it clear that I think the price is quite appropriate, because the LS20 really have a lot of quality enclosed in very little space. A structure in metal, with memory foam ear pads, and two 40mm drivers to deliver the sound quality, and it does so in a very convincing manner. I am a big fan of the LS20s, and could easily find myself recommending these to a friend who asks for advice on which headset he should look for.
Is there anything that could be improved with the LS20 headphones you ask? Hand on heart, there is nothing missing with this headset, but there are things LucidSound can do better in the future. I have used the headset a lot, and I simply lack a carrying case. I have without too much difficulty managed to scratch some of the metal color of the headband. In addition, I also miss a Bluetooth functionality. I conclude by giving the headset a score of 9 out of 10. LucidSound has done so much right, and I will definitely recommend you to listen to the LS20s if you get the chance.
Good:
Less good: