Vi kigger nærmere på COUGAR HAVOC i denne test, for at se om det også kan fungere i praksis.
Specifikationer/features
Inden vi går i gang med selve testen, kommer nogle af de kolde tal omkring HAVOC.
ATTILA
Headphone | |
| Ø10mm |
| 15mW |
| 108dB/1KHZ |
| 32Ω |
| 10Hz - 20kHz |
Microphone | |
| MEMS Type |
| -42dB/1KHZ |
| 100Hz – 1.2kHz |
| 2.2KΩ |
Indeholder
Unboxing og første indtryk
COUGAR HAVOC kommer i en sort æske, med de orange farver som matcher deres logo. Headsettet er gemt væk i æsken, og den skal åbnes foran for at kunne kigge ind til selve headsettet. Udover at kunne se på selve produktet, er der også skitser af det medfølgende tilbehør.
På bagsiden finder vi nøgle informationer om produktet.
Vi skal selvfølgelig have åbnet æsken og have et nærmere kig på produktet og alt hvad det indebærer. Som andre in-ear headsets kommer der også ekstra tilbehør med til HAVOC for at kunne tilpasse det til øret, lige meget størrelse. Til forskel fra andre kommer HAVOC både med skum og silikone øretipper. Ifølge COUGAR selv, skal skum bruges til at forbedre lyden, hvor silikone skal isolere. Ydermere kommer der øre kroge med, igen tilpasning til øret, og til sidst en transporttaske. Jeg undrer mig lidt over der ikke er nogen adapter med til PC, også da headsettet har normal længde, som et smartphone headset, men til stationær, vil ledningen være for kort, og til en bærbar, giver det ikke meget bevægelse.
HAVOC kan minde meget om headsets vi ser til telefonen, dog med tilføjelse af øre kroge, til at få det til at sidde bedre. Ledningen følger COUGAR farverne med sort og orange, selve headsettet har farven sort og er i plastik.
Testen – Lyden og komfort
Allerede ved første afprøvning af headsettet kan jeg mærke komforten er rigtig god med silikone monteret. De hverken gnaver eller sidder ubehageligt, og HAVOC bliver siddende selv ved bevægelse. Også efter længere tidsbrug, oplever jeg ingen gener eller problemer med headsettet. Igen kunne jeg dog godt have brugt en længere ledning ved brug på computeren, så jeg kunne have lidt mere bevægelighed.
Når vi kigger på selve lyden som kommer ud af det lille headset, er jeg ret imponeret. Selvfølgelig er der stadig stor forskel på in-ear og over-ear headset. Men hvis vi kigger på selve genren, så er det et headset som overall ligger sig godt på flere parametre. Det er ikke fordi den brillerer til musik eller gaming, men den ligger højt over middel på dem alle sammen. Det gør COUGAR har lavet et headset som faktisk kan fungere til flere af dine enheder uden du behøver at skulle vælte i headsets for at have til alle enhederne.
Det var muligt at få flere nuancer med i lyden, hvor jeg mærkede at HAVOC faktisk kunne levere lyd på trods af størrelsen. Dette galt både ved tale og lydeffekter i spillet, som blev gengivet uden problemer, og jeg følte ikke at jeg blev snydt for detaljer i lyden.
Testen – Mikrofonen
Dette headset har kun en intern mikrofon, men dette skal dog ikke holde den tilbage for at levere et fornuftigt resultat. Jeg oplevede til tider at modtageren ikke altid hørte hvad jeg sagde, men overordnet fungerede det uden problemer, og det var muligt at føre en samtale uden de store komplikationer.
Konklusion
Vi skal selvfølgelig have afsluttet testen af COUGAR HAVOC in-ear gaming headset. Mine overordnet oplevelse har været rigtig positiv. Selvfølgelig er det en smagssag angående brug af in-ear eller over-ear til gaming. Jeg må dog indrømme at det har været en fornøjelse at bruge COUGAR HAVOC. Headsettet giver en ordnet god lyd, lige meget om det er spil, tale eller musik.
Jeg kunne dog godt have brugt at de havde leveret en PC-adapter stik med, som også havde en passende længde, så havde det trukket tingene endnu mere oppe.
Når vi så kigger på prisen så ligger vi på 271,- hvilket jeg syntes er at få meget headset for pengene.
Det er altså et headset til under 300 kr. Hvor lyden er over middel og kan dække de flestes behov, sammen med en komfort som er rigtig høj for et in-ear headset.