Cougar ATTILA in-ear gaming headset: Test

COUGAR_ATTILA_HEADSET
Gaming kan ske i alle afkroge, og med stærkere telefoner til at køre de krævende spil, begynder der at være flere gamere på telefonen.


Cougar er kommet med en serie af headsets som henvender sig til gameren der både spiller på sin telefonen og computeren derhjemme. Vi skal i dag se på Cougar ATTILA in-ear headset.

Specifikationer/features

Vi skal selvfølgelig kigge på nogle tal, inden vi giver os i kast med selve testen.

Headphones 


  • Driver
7mm
  • Max. Input Power
10mW
  • Sensitivity at 1kHz
94dB
  • Impedance at 1kHz
32Ω
  • Frequency Response
20Hz - 20kHz


Microphone

  • Removable Mic Type
Noise Cancellation
  • Removable Mic Sensitivity at 1kHz
-47dB
  • Removable Mic Frequency Response
20Hz - 20kHz
  • Removable Mic Impedance
<2.2KΩ
  • In-Line Mic Type
Omni-Directional
  • In-Line Mic Sensitivity at 1kHz
-42dB
  • In-Line Mic Frequency Response              
20Hz - 20kHz
  • In-Line Mic Impedance
<2.2KΩ


Indeholder 

  • COUGAR ATTILA in-ear headset
  • Transporttaske
  • Aftagelig mikrofon
  • Forskellige størrelser øre tipper
  • Adapter til PC


Unboxing og første indtryk

Når alt dette er på plads, skal vi kigge på selve produktet, sammen med indholdet. Cougar ATTILA gaming headset kommer i en sort æske, med orange farver, som matcher deres logo. Headsettet er ikke gemt væk i æsken, men vi får muligheden for at se igennem plastikken. På bagsiden finder vi informationer og key pointers for produktet.


 headset in-ear Cougar Attila gaming

Vi skal selvfølgelig have nærmere på ATTILA og det tilbehør som følger med. Da det er et in-ear headset, har COUGAR valgt at give en masse ekstra tilbehør med, for at kunne tilpasses det individuelle øre. Vi finder i æsken udover headsettet, 2 små poser med forskellige størrelser af fleksible skum øre tipper og ørekroge. Udover dette, medfølger en transportkasse og en pc-adapter. Jeg kan undre mig lidt over selve længden på adapteren. Når meningen er den skal bruges med computeren derhjemme, forstår jeg ikke at COUGAR ikke har valgt at lave en længere adapter som følger med. Personligt vil jeg ikke føle mig hæmmet af mit headset når jeg gamer, og jeg vil hellere have en halv meter for meget ledning, end for lidt.  

 in-ear Cougar Attila

Cougar Attila

Headsettet er meget simpelt sort og med guld logo, som fortæller det er COUGAR. Det kan hurtigt minde om et true wireless headset i selve størrelsen, og jeg er også spændt på, hvad det vil gøre for selve komforten under længere tidsbrug.

 in-ear Cougar Attila gaming headset

Testen – Lyden og komfort

Det er selvfølgelig blevet tid til selve testen. Personligt er jeg ikke fan af de medfølgende øre tipper i skum. De er for hårde til at kunne masse dem sammen og få dem ind i øret. Hvilket gør at de hurtigt falder ud af øret igen, selvom jeg prøvede at skifte mellem størrelserne for at finde den rigtige til mit øre, var der intet som rigtig virkede. Jeg tror at ATTILA, ville have godt af silikone i stedet, dette vil også gøre rengøring af dem nemmere.

headset Attila in-ear cougar gaming headset

Når den eksterne mikrofon blev monteret, var den også med til at skabe en større vægt, hvilket var endnu en faktor som gjorde at headsettet arbejdede sig ud af øret, og skabte en dårlig oplevelse under spil.

Mit første indtryk under spil omkring ATTILA var okay. Personligt syntes jeg lyden har været lidt flad og jeg mangler følelsen af at lyden bringer mig ind i spillet. Bassen var ikke omvæltende når der var en eksplosion og det var ikke muligt for mig at høre fodtrin, så jeg kunne forudse om fjenden nærmede sig. Den overordnet lyd var en fin oplevelse, og det var altså mest de små detaljer i lyden, hvor det lille headset ikke kunne følge med.

test in-ear gaming Cougar Attila headset

Under musik opstod de samme problemer med bassen. Den formår ikke at levere ordentligt og er meget flad i lyden. Det er kun ved selve stemmer, både under spil, tale og musik at lyden fungerede upåklageligt, og jeg ikke følte problemer.

Testen - Mikrofonen

For at teste mikrofonen, blev der selvfølgelig spillet nogle online spil. Her bygger oplevelsen af mine medspillere, hvordan de følte lyden var, og om de kunne høre mig. Dette var en af de gode oplevelser, og på intet tidspunkt opstod der problemer, hvor lyden var dårlig eller det var svært at for modtageren at høre mig.

test Attila in-ear gaming headset Cougar tweak dk

Konklusion

ATTILA har et prisskilt på 310,- ved en søgning på Pricerunner. Hvilket kan argumenteres for at være en pris lidt over sine konkurrenter, som ligger med tilsvarende headset i prisklasse omkring 200 til 250. ATTILA giver mig ikke det ekstra til at jeg ville mene at en højere pris end deres konkurrenter er passende, og dette er selvfølgelig også med til at trække ned i den samlede score.

For mig giver et in-ear headset god mening, til spilleren som er på farten og ikke vil rende rundt med et over-ear, når der enten skal spilles på telefonen eller vil transportere et sammen med sin bærbar. Selve headsettet fungere fint til denne funktion, men det vil dog ikke være denne model, som jeg ville tage som første prioritet, hverken når det handlede om mit primære eller hvis jeg skulle bruge et gamer headset på farten. Komforten er for lav, og med mange timers brug foran en computerskærm eller ved brug af musik på farten, ville dette slide ørene af.

Uden at vide resultatet ville jeg have foretrukket silikone øre tipper, fremfor de medfølgende form tipper.

Lyden formår ikke at imponere mig, men selvom dette ikke sker, fungere ATTILA efter henseende. Det er et alsidigt headset, som kan bruges flere steder, og en ting som trækker op er mikrofonen, der virkede upåklageligt.

Cougar Attila in-ear gaming headset Test


Pros:

  • Kompatibel med flere platforme: Smartphone, PC og konsol
  • Fornuftig mikrofon
  • Acceptabel lyd ved tale

Cons: 

  • Kan ikke komme med dybe toner
  • For kort ledning ved brug til stationær
  • Øre tipper skaber dårlig komfort
  • Mangler støtte til at holde sig i øret

Vores partnere