Polariteten af Sony WF-1000XM3 høretelefonerne er til at tage at føle på. De sælger som varmt brød på en søndag morgen, ved den lokale bager. Lad os tage det første spadestik i denne test.
Unboxing og første indtryk
Sony WF-1000XM3 høretelefonerne kommer i en lille hvid og sort æske, hvor vi på fronten ser et billede af høretelefonerne, samt nogle features såsom den aktive støjreducering, samt stemmeassistenter. På bagsiden af æsken, ser vi også et billede af etuiet, samt beskrivelse af nogle funktioner.
Tiltes æsken let til venstre side, glider der en sort æske ud af kassen. Herinde finder vi høretelefonerne og etuiet, samt en hurtig guide i 3 trin, til hvordan man får parret headsettet med sin enhed. Løftes høretelefonerne og etuiet ud af kassen, finder vi under dem, trin 2 og 3 i hurtigstarts-guiden.Nederst i æsken støder vi på en række ørepuder i forskellige størrelser, manual m.m, samt et USB-C kabel til opladning af etuiet.
Ved første indtryk føles både høretelefonerne og etuiet solidt bygget, med brug af gode materialer. Etuiet består primært af soft-touch plastik, og hård plast med en metallic bronze-coating. Høretelefonerne er bygget i primært hård plast, hvilket er med til holde vægten nede på 8,5 gram x 2 for begge enheder. WF-1000XM3 føles dog på ingen måde billige, men derimod virker de solidt bygget, uden nogen umiddelbare knirkelyde.
Lad os se nærmere på specifikationer og features.
Specifikationer/features
Inden vi går videre, skal vi lige have et kig på SteelSeries Sony WF-1000XM3’s specifikationer og features.
Features:
Specifikationer:
Farve : Sort eller sølv
Vægt: 2 x 8,5 gram, 77 gram (ladeetui)
Tilslutning: Bluetooth 5.0 (inkl. Apple AAC)
Impedans: n/a
Følsomhed: n/a
Frekvensområde: 20-20.000 Hz
Drivere: 6 mm med neodym-magnetsystem
Type: Trådløse dynamiske True Wireless høretelefoner med ANC
ANC/Noise Cancelling med dobbelt mikrofonsystem (aktiv elektronisk støjreduktion)
HD Noise Cancelling Processor QN1e
Adaptive Sound Control (Sense Engine)
Indbygget D/A-konverter og 24-bit signalbehandling
NFC-tilslutning via ladeetui (Near Field Communication)
Personlig tilpasning af lyd og funktion via dedikeret Sony-app (iOS/Android)
360 Reality Audio kompatibel
Touch-betjening på ørestykker
Touch-adgang til stemmestyring (Google Assistant / Apple Siri)
Batteritid op til 6 timer ANC tændt, 8 timer ANC slukket. Etui: 18 timer
Ladetid for etui: ca. 3,5 time via USB
Ladetid høretelefoner: ca. 1,5 time (via ladeetui)
Hurtigopladning: 10 min. ladning i etui giver op til 90 min. spilletid
Ladeetui, USB-C ladekabel (20 cm) og 2 sæt ørepropper i forskellige størrelser medfølger
Medfølgende adaptor: Nej, kun USB-C kabel
Hvad med lyden?
Sony WF-1000XM3 leverer generelt set, lækker og detaljeret lyd i musik og underholdning. Høretelefonerne byder også fyldig bas, der ikke bliver forvrænget, selvom man skruer op for lyden. Det er ret imponerende, på trods af driverne kun små 6mm.
I testperioden fyrede jeg op for et afsnit af The Mandalorian, og her bød headsettet på klar og detaljeret lyd, med god retnings- og afstandsbestemmelse.
Den aktive støjreducering sørger desuden for fin udelukkelse af baggrundsstøj, men vi når dog ikke helt op niveau med over-ear headsets, såsom WH-1000XM3. Dette er dog acceptabelt og forståeligt, da et sæt over-ear høretelefoner, har langt bedre forudsætning, for at dække mod støj, da de dækker hele øret, i modsætning til in-ear høretelefoner, der kun dækker øregangen. Støjreduceringen er dog uden tvivl god, for et sæt in-ear høretelefoner.
Standard-lydprofilen klarer sig faktisk meget fint, med fin bas og klar diskant samt detalje. Er man til en mere varm og kraftig bas, kan jeg anbefale lydprofilen ”Excited”.
Såfremt man har lyst til at rode lidt rundt med de forskellige lydprofiler, kan dette gøres i app’en – Sony Headphones Connect.
Samtalekvaliteten gennem den indbyggede mikrofon har også været fin, hvor modparten klart og tydeligt kunne høre mig.
Alt i alt skuffer WF-1000XM3 bestemt ikke når det kommer til lyden, også selvom de har et år på bagen.
Software og funktionalitet
Sony Headphones Connect appen virker på tværs af flere trådløse Sony headsets og høretelefoner. Appen kan downloades på henholdsvis Apple App Store og Google Play Store.
I appen kan man blandt andet indstille og justere støjreduktionen, tilpasse lyden med equalizeren, tjekke batteristatussen samt rode med en håndfuld andre funktioner.
Den aktivere støjreducering (ANC) kan justeres manuelt i hele 20 trin, fra nærmest komplet isolering, til stort set ingen støjreduktion. Støjreduceringen kan også ændres automatisk gennem Adaptive Sound Control, der registrer om du bevæger dig, samt lytter til omgivelserne, for at give dig en indstilling, tilpasset miljøet du befinder dig i.
Sony har desuden en speciel støjreducerings-indstilling mod vindstøj, denne skal dog manuelt aktiveres i appen, til gengæld klarer den jobbet ret godt.
Høretelefonerne kan ydermere betjenes med et let tryk på den runde flade, hvor man eksempelvis kan snakke med stemmeassistenten, eller pause musikken.
Komfortmæssigt er der heller ikke noget at klage over, og med et valg mellem 7 forskellige ørepopper, hvor tre af dem er lavet i en slags memoryskum, burde der bestemt være noget til enhver smag.
Desværre har WF-1000XM3 ikke en IP-certificering, hvilket vil sige at de ikke er resistente overfor vand og støv. Dette er noget jeg håber på, at Sony måske kunne implementere i næste model. Manglen på Bluetooth aptX er ikke ligefrem en dealbreaker, men det er stadig noget der kunne være interessant, i den næste version.
Batteritid
Sony lover op til 6 timer batteri med ANC tændt og op til 8 timer med ANC slukket, og etuiet giver desuden yderligere 18 timers strøm til høretelefonerne. Dette er bestemt i den fine ende blandt true wireless headset, og med 10 minutters hurtig opladning, kan man presse cirka 90 minutters spilletid ud.
Trådløs - go eller nogo?
Med den fornuftige batteritid, er der bestemt ikke noget at komme efter. Du kan derfor nemt have headsettet kørende i 6-8 timer ad gangen, og derefter lægge dem tilbage i etuiet, for hurtigt at få lidt ekstra strøm på.
Sammen med den brede kompatibilitet, er det et headset du nemt kan bruge på flere enheder og tage med på farten, uden at bekymre dig om, at batteriet går fladt hele tiden.
ANC-funktionen ser desuden også kun ud til at have en meget lille effekt på lydkvaliteten, hvilket er overraskende, og bestemt et plus.
Derudover har stabiliteten over Bluetooth har også været ganske fin, hvor jeg kun lige i starten havde problemer med, at forbindelsen faldt ud. En nulstilling hjalp dog hurtigt på problemet.
Generelt set, er der altså ikke rigtigt noget at klage over, på den trådløse front.
Pris
Sony WF-1000XM3 står til cirka 1.450 kroner dags dato, hvilket er en fair pris, taget alle høretelefonernes kvaliteter i betragtning. Alternativer som eksempelvis Apple Airpods Pro og Jabra Elite 75T, koster henholdsvis lidt mere, og lidt mindre, hvilket placerer WF-1000XM3 i midten, prismæssigt.
Konklusion
Sony WF-1000XM3 er i sidste ende et lækkert trådløst in-ear headset fra Sony, med lækker lyd, lang batteritid og god støjreducering. Komforten er også i den gode ende, hvor jeg uden problemer kunne have høretelefonerne på i flere timer.
Det ville dog have været lækkert med en IP-rating, så man ikke skulle bekymre sig, såfremt de blev udsat for lidt vand, sved eller regn. Ydermere er det lidt en skam, at høretelefonerne ikke understøtter Bluetooth aptX. Dette er dog ikke en dealbreaker, da lyden stadig er rigtig god, men det helt klart noget, der ville være fedt at se på næste model.
På trods af disse mindre negative detaljer, er WF-1000XM3 et yderst solidt, samt velspillende sæt true wireless høretelefoner, og det er uden tvivl stadig et lækkert produkt i 2020.
Alt i alt klarer høretelefonerne sig glimrende på flere punkter, og fortjener derfor scoren 9, samt en great product award.
Pros:
Cons:
Score: 9 + great product