Wavell præsenterer Wavell Pro 29. september

Wavell Pro Live event
Den lille danske lydvirksomhed Wavell har snart noget nyt i ærmet. Holdet gør klar til at præsentere deres kommende Wavell Pro In-Ear True Wireless headset. Det sker på et live event den 29. september.

Wavell er en lille dansk virksomhed som nogen måske kender fra programmet Løvens Hule på DR. Her fik de tre unge gutter bag virksomheden opbakning fra to af Løverne i programmet. 

Siden da er det gået godt frem for den lille virksomhed som nu er klar med deres anden omgang af produkter. Det første produkt i anden generation var deres Wavell Soundmaster 2. I kan læse testen af den lige her.


Næste trin på stigen er deres Wavell Pro som er en videreudvikling af deres populære Wavell Two headset. Det nye Wavell Pro præsenteret på et live event, som kan følges online. 

Holdet hos Wavell skruer op for forventningerne og lover det bliver stort. 

Det er en lancering, som kommer til at løfte Wavell op blandt alle de mange producenter af lydbølger og til at være blandt de bedste i branchen. En lancering der skal tage os og jer til et helt nyt niveau indenfor prisvenlig lyd-perfektion i et bekvemt design.

- Wavell

Hvis du er nysgerrig på den nye Wavell Pro, kan du springe forbi hos Wavell og læse mere lige her. 

Vores partnere