Working from home – er (næsten) anderledes.

poly working from home tweakdk
Begrebet hjemmearbejdsplads fik en helt ny betydning, da Coronapandemien lukkede Danmark ned i marts 2020. Siden da er der på det danske arbejdsmarked afviklet mange flere arbejdstimer i hjemmet end man har set før. Skal man jagte billige headsets til Skype, eller skal du gå efter dyrere bluetooth headsets. Vi giver dig svaret i denne artikel.

De kolde vintermåneder står nu for døren, og det kan give en ny omgang på Coronabølgen. Det vil sandsynligvis betyde, at hjemmearbejdspladserne igen vil fylde en del for det danske arbejdsmarked. Hvilke erfaringer kan vi så høste fra de mange måneders arbejde i hjemmet, og hvordan kan indretningen af arbejdspladsen i privaten optimeres eller generelt indretning af arbejdspladser?

For at kunne besvare dette, har vi talt med Dennis Ravnborg, som er salgsdirektør i Globe Systems. Globe Systems er specialister inden for alt til det digitale kommunikationsudstyr vi har brug for på hjemmekontoret - headset, webcams, ergonomisk tastatur og er ligeledes leverandør af Zoom.

Globe Systems er leverandør til adskillige offentlige enheder, kommuner og større private virksomheder, og dækker både hele Norden og Tyskland. Globe Systems har været med fra starten af Covid-19 pandemiens opblussen til hurtigt at hjælpe kunder med at omstille sig til at kunne arbejde hjemmefra.


Første fase

I den første fase af nedlukningen fokuserede virksomhederne primært på, at medarbejderne skulle kunne komme hurtigt i gang. Derfor blev der købt mange billige headsets, som bare skulle virke til de forskellige softphone- løsninger (Zoom, Skype, Teams osv.). I takt med at hjemmearbejdspladserne blev mere end bare en døgnflue, begyndte behovet for bedre udstyr dog at stige.

Hjemmearbejdspladsernes krav til kvalitet flyttede sig derfor mod det niveau man kunne forvente sig i dagligdagen på kontoret. Det vil sige trådløse hovedtelefoner både mid- og high- range segmentet med egenskaber såsom ANC (aktiv støjreduktion) og fleksibilitet i forhold til at kunne tale både via computer og mobiltelefon. Denne udvikling aflæses tydeligt af Globe Systems salgsstatistik.

I takt med vi har erfaret, at Corona ikke bare blev en 2- 3 uger i isolation tilbage i marts/april, så er det at arbejde hjemmefra blevet en stor del af danskernes hverdag. Hermed har vi også fået behov for mange af de redskaber vi kender fra kontoret - for eksempel hæve sænkebord, ergonomisk kontorstol og vigtigst af alt i forhold til forretningen; det rigtige kommunikationsudstyr i form af webcam og høretelefoner.


Hjemmearbejde bliver ”hverdag”

Dennis Ravnborg understreger også, at det er her man skal være opmærksom. Professionelt arbejde kræver professionelt udstyr - dit headset og webcam skal naturligvis være af en ordentlig kvalitet, men miljøet i hjemmet kan give udfordringer.

Ofte er forestillingen, at der er ”fred og ro”, når man arbejder hjemme ved spisebordet eller i hjemmekontoret. Men her kan også opleves støj og forstyrrelser. Det er en nok en anden ”støj” end på kontoret - men børn, hunde, køkkenmaskiner m.v. kan også give koncentrationsbesvær og uro i telefonsamtaler og onlinemøder. 

Nøjagtigt som vi kender det fra det åbne kontorlandskab, kan man her få behov for udstyr, der kan frasortere støj og give koncentration. Løsningen kan være en ANC over-ear model, som det populære Poly Voyager 8200 UC, der er beregnet til at fjerne baggrundsstøj.

En anden løsning er en såkaldt Busylight fra det danske firma Plenom. Busylight er en status- lampe, som kan bruges til at signalere til familien, at man ikke vil forstyrres, når man for eksempel er optaget på telefonen eller siddet i et onlinemøde. Den lyser grøn for ledig og rød for optaget.

Når du vælger produkt er det også vigtigt at du lægger vægt på, at hovedtelefonerne har en god mikrofon. Det at du selv går klart og tydeligt igennem uden støj gør, at du fremstår som virkende professionel og det giver generelt en ro og koncentration i samtalen med kunden. Og ja, så kan du støvsuge imens.

voyager-focus-headset.jpg


Køkken, kontor, eller soveværelse?

Hvor skal jeg sætte mig? Hvor sidder du? Hvor skal børnene sidde og lave lektier? Det kan umiddelbart lyde som en dejlig løsning at kunne arbejde hjemmefra, men for mange er der udfordringer med ledige kvadratmeter.

Det er ikke alle, der har mulighed for at have et dedikeret hjemmekontor eller bare et fast skrivebord til at arbejde ved. Derfor kan det også være en god idé at tænke mobilitet ind i sit udstyr. Det vil sige trådløst tastatur og mus, laptop i stedet for stationær computer og bluetooth headset fremfor en fast forbundet løsning.

Det giver en langt større fleksibilitet, når ens bedre halvdel har snuppet hjemmekontoret til sit onlinemøde og man selv sidder og besvarer mails i køkkenet mens børnene også skal have hjælp til deres skoleopgaver.


Råd fra en ekspert

1. Vælg et trådløst headset – det giver dig langt mere frihed til at kunne bevæge dig rundt i hjemmet. F.eks. er noget så simpelt som at hente en kop kaffe under en samtale svært, hvis man sidder fast med en kablet løsning.

2. Undervurder ikke hvor meget støj, der kan være i hjemmet - det kan være fra børn, hund, andre personer, opvaskemaskinen i baggrunden. Her kan et støjreducerende headset vise sig at være af stor gavn. 

3. Vælg med omhu. Hvilke forudsætninger vil føre til den bedste løsning? Tænk mobilitet, rækkevidde, brugervenlighed, koncentration og budget.

Q&A:

Det bedste støjreducerende headset - Poly Voyager 8200 UC

Poly-Voyager-8200-UC.jpg

Headset til flere platforme - Poly Voyager Focus

Headset til flere platforme - Poly Voyager Focus.JPG

Sikkert valg til en stærk pris - Poly Voyager 4220 UC

Sikkert valg til en stærk pris - Poly Voyager 4220 UC.JPG

Den elegante løsning - Poly Voyager 5200 UC

poly voyager 5200 uc

Herunder en video om Plantronics Voyager 5200 UC Bluetooth headsettet:


Vores partnere