Razer Leviathan V2: Test

V2 Leviathan Razer THX Razer Subwoofer Soundbar multi-driver surround 7.1 sound
Ønsker du lidt ekstra lyd når du sidder ved computeren, og ikke skal tage hensyn til dine omgivelser. Kan et sæt højtaler sætte lidt krydderi på din spiloplevelse, Razer har sendt en ”lille” pakke, med en soundbar og subwoofer som har fået en lille opdatering, nemlig Leviathan V2. En soundbar som kommer med en lille størrelse, men stadig med THX-certificering og det kendte Razer Chroma RGB.

Inden vi kaster os ud i selve testen skal vi have kigget på specifikationerne, som jeg har fundet på Razers hjemmeside.      

Specifikationer på Leviathan V2

  • Type: Soundbar
  • Frekvensgang: 45 – 20.000 Hz
  • Volume control: On soundbar
  • Drivers: 2 x 48 x 95 mm / 2 x 20 mm / 2 x 43 x 135 mm / 1 x 140 mm (Subwoofer) 
  • Lydkontrol på headset: Lydstyrke
  • Stik: 2 x 3.5mm og 1 x 3.5mm
  • Kanaler: Stereo 
  • Vægt: 309 gram
  • Support for følgende: PC, Mac, Playstation 4 og 5, Xbox, Nintendo Switch og mobil

Rundt om Leviathan V2

Leviathan V2 kommer i en pakkasse, med et stort klistermærke på fronten, hvor vi har billede af selve Leviathan V2 sættet. Udover selve produktet får vi information omkring at soundbaren har THX spatial audio, den har bluetooth, og kan blandt andet fungere sammen med Razer mobile APP og Razer Synapse. 

Razer surround Leviathan multi-driver Subwoofer THX sound Razer Soundbar 7.1 V2.JPEG

På bagsiden bliver den samme information uddybet mere. Som det kan ses er THX kun tilgængelig på Windows 10 64 bit. Bluetooth er 5.2 som giver bedre forbindelse og mindre tab på lyden. Bluetooth og Razer APP’en giver også mulighed for at bruge Leviathan V2 sammen med din smartphone eller tablet. 

7.1 sound Razer Soundbar Razer THX V2 multi-driver Subwoofer Leviathan surround.JPEG

Åbner vi for kassen og får indholdet op på bordet, har vi soundbaren og subwooferen. Udover det medfølger en ledning til at forbinde soundbar med computeren, samt strømkabel, hvor ledningen fra subwoofer til soundbar er fastmonteret til subwooferen. 

V2 multi-driver Subwoofer surround sound Razer THX Leviathan 7.1 Razer Soundbar.JPEG

Leviathan V2 har et diskret og klassisk design for en soundbar. På fronten har vi Razer logo i midten af soundbar og i højre side et logo for THX spartial audio. 

Razer Subwoofer THX Razer 7.1 surround sound multi-driver Leviathan V2 Soundbar.JPEG

V2 multi-driver sound Soundbar Subwoofer Razer surround THX 7.1 Razer Leviathan.JPEG

Bagpå er der indgang til strømstikket, computeren og subwoofer. Indgangen til computeren er med USB-C. 

Razer Subwoofer sound Razer V2 Soundbar 7.1 Leviathan THX multi-driver surround.JPEG

Testen – Lyden, brugen og komfort

Leviathan V2 er ikke meget anderledes end de headsets som vi normalt har til test, og derfor tænker jeg også at gå igennem det sædvanlige med musik og spil. Udover det vil jeg som en ekstra ting også tage at smide en film på, for at se hvordan lyden vil være med dette sæt. 

Leviathan multi-driver 7.1 Razer THX Subwoofer Razer V2 Soundbar sound surround.png

Hvis vi starter med at kigge på hvordan Leviathan V2 klare sig med musikken. Allerede fra start overraskede den lille soundbar, med utrolig flot lyd. Musikken var fyldig i lyden og stemmerne var klare. Her fungerede Leviathan V2 rigtig godt, og selv da jeg også prøvede via telefonen, var det en rigtig god oplevelse. 

Går vi videre til spil oplevelsen, så formår Leviathan V2 igen at bringe god lyd og en rigtig god oplevelse til spillet. Hvor skud kan høres og eksplosionerne som brager, ender du nemt med at føle dig fanget i spillet med lyden som kommer ud af soundbaren og bassen. 

Igen ved film fik jeg den samme oplevelse, soundbaren formår at komme med utrolig god lyd for sin lille størrelse. Selvom jeg ikke følte jeg sad i en biografsal, eller sad ved det store anlæg ved TV’et så gav det en passende oplevelse til en god film. Der hvor jeg føler Leviathan V2 dog falder lidt igennem er THX, med at skulle give følelsen af surround sound, her kunne jeg godt mærke at et par baghøjtalere manglede. Dette var også gældende i spil, hvor jeg ikke havde oplevelsen af lyden kom rundt omkring mig, som den kunne have gjort, men mere prøvede ved at kaste lyden ud til siderne, for at skabe surround sound effekten. 

Subwoofer multi-driver Razer Soundbar 7.1 THX Razer V2 surround Leviathan sound.JPEG

Pris

Leviathan V2 fra Razer har et prisskilt på 1933,- DKK, hvilket er i den lidt høje ende for et højtalersæt, men i et fornuftigt prisleje, hvis vi kigger på andre soundbars.   

multi-driver Razer V2 7.1 Soundbar Razer Subwoofer surround sound THX Leviathan.jpg

Ønsker du at læse mere omkring Leviathan V2 fra Razer, kan du klikke på banneret ovenover. 

Konklusion

Det er blevet tid til at komme med en opsamling af testen på Leviathan V2 fra Razer. Et spændende produkt at få ind, og et produkt som er interessant at kigge på. Personligt bruger jeg for det meste headset når jeg spiller, hvilket har været ren vane for ikke at forstyrre omgivelserne, men alligevel kan det også være en kedelig oplevelse med et headset i mange timer. 

Jeg er imponeret over lyden som Leviathan V2 kan komme med, og specielt taget størrelsen i betragtning. Jeg sidder med en 27” skærm, hvor soundbaren fylder mindre end skærmens længde. Det gør også at den pænt kan stå under skærmen og ikke tage for meget af pladsen. 

Selve designet skinner Razer ud af sig, men alligevel har de gjort det så diskret, at det kun er logoet på fronten som afslører det. 

Selvom prisen kan virke høj for Leviathan V2, så vil jeg også mene at kombinationen med en soundbar og subwoofer retfærdiggører prisen, hvis du er ude efter et fedt og kompakt setup. Du skal dog bruge Razer Synapse for at kunne aktivere THX funktionen, og desværre, så er jeg ikke fan af deres software, den føles langsom og ustabil. Selvom jeg tester på en computer som kan trække mange af de tunge spil, så oplever jeg hurtigt at med Razer Synapse kommer min computer tilbage til start 00’erne. 

Det gør også vi ender med en score på 8 ud af 10, for Leviathan V2 levere en rigtig god lyd og fylder meget lidt på bordet. Men THX effekten kom aldrig rigtig til sit rette, og det er ikke en intens biograf oplevelse foran computerskærmen du får. 

Godt

  • Utrolig god lyd 
  • Flot design
  • Kompakt størrelse
  • Kan bruges via PC eller Bluetooth enhed

Knap så godt

  • Flad surround sound effekt
  • Razer synapse virker ustabilt

Score: 8

V2 Leviathan Razer THX Razer Subwoofer Soundbar multi-driver surround 7.1 sound.JPEG


Vores partnere