Bitfenix Portal Window

Et computer kabinet er typisk en firkantet kasse, eller det var ihvertfald tilfældet en gang. Nutidens kabinetter byder på spændende designs, materiale valg og ikke mindst også RGB lys. BitFenix er klar med et godt bud på et yderst unikt kabinet. Der er ganske vidst ikke RGB lys indbygget, men designet er i den grad sit eget. Klik ind og se hvad vi mener om BitFenix Portal kabinettet!

De fleste computer kabinetter er blot firkantede kasser i forskellige farver, nogle med glas paneler og andre med lys. Hvis du mener at den slags kabinetter er en anelse for kedelige og mainstream, kunne Portal kabinettet fra BitFenix måske være noget for dig. Der er tale om et mini-ITX kabinet med et noget usædvanligt design - vi er ude i noget love it or hate it på dette punkt, det er helt sikkert.

 

På trods af at være et mini-ITX kabinet, er Portal forholdsvis stort rent fysisk. Hvorfor dette kan være og hvad Portal egentlig er for et kabinet, kommer vi til at se meget mere til i denne test. Lad os få skudt tingene i gang med at kigge på specifikationerne og features som det første herunder.

 

BitFenix_Portal_Window_computer_kabinet_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Traditionstro har jeg været en tur forbi producentens hjemmeside, denne gang BitFenix. Her har jeg fundet en række specifikationer på Portal kabinettet, samt et par billeder der beskriver nogle af de features der tilbydes:

  • Kabinet type: mini-ITX
  • Farve: Sort eller hvid
  • Materialer: Aluminium, plastik, stål og plexiglas
  • Bundkort support: mini-ITX
  • CPU-køler højde max: 125 mm
  • Maksimal grafikkort længde: 300 mm
  • Strømforsynings support: SFX / SFX-L
  • 3.5” drev pladser: 2 stk.
  • 2.5” drev pladser: 1+2 stk.
  • Kølesystem: 1x120 mm i front + 1x80 mm i bagenden
  • Radiator support: 1x120 mm i fronten
  • Frontpanel: 2x USB 3.0 + lyd ind/ud
  • Dimensioner med fod: 247 x 395 x 411 mm
  • Vægt: 5.81 kg

 

Et kig på BitFenix Portal kabinettet
Lad os kaste det første blik på kabinettet nedenfor. Som det kan ses har vi modtaget den hvide udgave af Portal med vindue i toppen. Der findes også en 100% sort udgave, og du kan selv vælge om du vil have vinduet i toppen eller ej også. Ved første øjekast ligner Portal ikke rigtig et computer kabinet, i hvert fald slet ikke noget vi har set tidligere.

 

 

I toppen finder vi det nævnte vindue som er lavet i plexiglas og desuden er buet så det matcher toppen på kabinettet. Heroppe skal grafikkortet monteres, hvilket betyder at det indre layout ikke helt er standard – vi vender tilbage til dette senere.

 

På den højre side i en af de sorte streger finder vi frontpanelet. Dette består af to USB 3.0 porte samt lyd ind/ud. Også reset knappen er placeret her på siden. Personligt har jeg aldrig været en fan af frontpaneler på sider af kabinetter, da man på den måde er tvunget til at have sin computer stående på en bestemt side. På et kabinet som Portal kan jeg dog godt se ”problemet”, da det ganske enkelt ville have set tosset ud at placere det andre steder end på siden.

 

 

Byggekvaliteten på Portal kabinettet er hvad jeg vil kalde OK. Selvom fødderne er fremstillet i metal, og virker rigtig lækre og solide, er stort set hele den hvide ydre skal fremstillet i plastik, ganske vist af fornuftig kvalitet men stadigvæk plastik. Vi har før set kabinetter med specielle former, fremstillet i metal så det er ikke umuligt. Et stort plus er at Portal kommer 100% samlet, så du ikke selv skal i gang med at montere ben og andet – tommel op!

 

 

I bunden hvor vi normalt finder støvfilter og indsugning til strømforsyningen, finder vi i Portal kun det sidst nævnte. Der er med andre ord ikke nogen former for støvfilter at finde hverken her i bunden eller andre steder på kabinettet for den sags skyld. Dette betyder at du jævnligt er nødt til at gøre rent inde i kabinettet, men dette gør måske ikke så meget faktisk. Portal har nemlig et trick i ærmet på dette punkt.

 

Nederst i bagenden finder vi nemlig to tommelskruer. Med disse løsnet, kan hele indmaden i Portal glides ud og afmonteres! Lad os kigge på dette som det næste…

 

 

Måden hvorpå indmaden kan glides ud er ganske genial. Der er en lille skinne med kuglelejer hvor den indre ramme er klikket op og let kan afmonteres. Dette bør gøre montering af hardware meget let og lige til. Dette vender vi dog først tilbage til lidt senere, først skal vi se lidt nærmere på det indre design.

 

 

Portal er bygget på den måde at der simpelthen er en indre og en ydre skal som kan hænges sammen. Krydset på indersiden af kabinettet er det der gør den ydre ramme stabil og holder metalpanelerne sammen. Hele bunden er også lavet i metal, hvor skuffen med de små kuglelejer er placeret. Bemærk hvor langt denne skuffe kommer ud, samt længden på frontpanel kablerne – vi har altså med et forholdsvis lille kabinet at gøre her BitFenix, overkill?

 

 

Lad os for nu stille den ydre ramme væk, og fokusere på den indre. I fronten finder vi en 120 mm blæser monteret. BitFenix skriver at det også er muligt at montere en 120 mm radiator her i fronten. Det er desuden også via fronten at de to 3.5” harddiske kan monteres, hvilket altså betyder at hele den indre ramme skal afmonteres og ud, såfremt du måtte ønske at skifte diske.

 

 

I bagenden finder vi endnu en inkluderet blæser, nemlig en lille 80 mm model. Det er efterhånden et sjældent syn at se blæsere i denne størrelse i moderne kabinetter. Ovenover blæseren er der to PCI-slots som begge er ventilerede, mens at hullet til bundkort I/O panel og den lille SFX strømforsyning er bagerst.

 

Ud over de to 3.5” pladser, kan der også monteres en 2.5” disk ovenpå buret i fronten.

 

Montering af hardware
Det er blevet tid til det sidste punkt inden vi når konklusionen – vi skal selvfølgelig have monteret noget hardware. Hvad end du ønsker at montere 2.5” eller 3.5” diske i Portal kabinettet, skal du have skruetrækkeren frem. Jeg valgte at montere min SSD oven på harddiskburet, mens at 3.5” disken røg i en af skufferne.

 

 

Hvis du ønsker at bygge din næste computer i Portal kabinettet fra BitFenix, skal du huske at være opmærksom på at der ikke er support for normale ATX strømforsyninger, de er ganske enkelt for store. På det første billede nedenfor kan vi se en normal ATX strømforsyning (til højre), sammenlignet med en SFX model fra Enermax (til venstre).

 

Monteringen af hardwaren gik overraskende smertefrit, hvis man tænker på hvor kompakt dette kabinet er. Dette er takket være designet med yder og inder skallen, som gør det muligt at samle hele computeren, for derefter at ”gøre den pæn” ved at montere den på skuffen og glide den ind i yderskallen – det er sku smart og meget innovativt!

 

 

På trods af at vores mini-ITX bundkort ikke har noget PCI-Express slot, skal i ikke snydes for et billede af hvordan det kan se ud med et forholdsvis stort kort monteret. Selvom vores GTX260 er et oldtidsfund efter hånden, fejler størrelsen ikke noget. Som nævnt er der support for intet mindre end 300 mm grafikkort i Portal, hvilket er ret imponerende. Det monterede kort, kommer også til at hænge rigtig godt fast, takket være det lille smarte beslag i bagenden kombineret med to store tommelskruer.

 

 

Det fede ved at grafikkortet er monteret som der er. Er at det vender op af, og derved kan ses igennem vinduet i toppen af kabinettet. Denne side af grafikkortet er noget der normalt bliver vendt ned af i et normalt kabinet, hvilket faktisk er lidt en skam. Det er nemlig den pæne/fede side, og der hvor RGB lyset typisk er monteret. Vi ved jo alle at udsyn til RGB lys giver 10% ekstra performance! – spøg til side, det er blevet tid til at konkludere…

 

 

Pris
BitFenix Portal kan i skrivende stund d. 12/07 2017 findes på PriceRunner.dk til 1054,- DKK inklusiv porto. Dette er en ret høj pris for et mini-ITX kabinet med en smule begrænsede muligheder. Der er ingen tvivl om at det er det unikke design man betaler for her. Om det er nok til at retfærdiggøre prisen, vil jeg lade være op til dig. Klik på vores prisknap under konklusionen, for at blive sendt direkte til prisoversigten hos PriceRunner.dk.

 

Ønsker du alle detaljer fra BitFenix selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres navn herunder.

 

BitFenix_Portal_Window_computer_kabinet_tweak_dk_1

 

Konklusion
Portal fra BitFenix er et helt unikt kabinet både at se på og arbejde i. Det er det første kabinet jeg har set med en indbygget skuffe, hvilket er lidt af et syn. Det ydre design er helt sit eget og ligner absolut intet andet på markedet i øjeblikket. Fødderne gør at kabinettet nærmest svæver, og de sorte streger på siderne, spiller fedt sammen med det ellers hvide kabinet. Skulle hvidt ikke være dig, findes der også en 100% sort udgave. For at mini-ITX kabinet at være, er Portal ret stort og fylder godt på skrivebordet, men det gør faktisk ikke så meget når det er så unikt som det er.

 

Hele den ydre er fremstillet i metal, hvilket er af lækker kvalitet. Den før omtalte skuffe er en super fed feature, da du derved kan glide hele indersiden af kabinettet ud af bagenden og montere alt din hardware. Der næst kan du glide det samlede resultat tilbage, og være good to go – eller det kan du i teorien i hvert fald. Jeg fandt det utrolig frustrerende og svært at trække kabler i Portal kabinettet, især dem fra frontpanelet som er voldsomt lange. Med det sagt er der ikke særlig meget andet negativt at sige om dette meget unikke kabinet.

 

Med plads til en 120 mm radiator i fronten og grafikkort på hele 300 mm, er man også dækket ind på high-end hardware området, og kan bygge en særdeles kraftig maskine i dette kabinet. Designet er som jeg startede med at sige i denne test, en love it or hate it ting. Ikke desto mindre er jeg fan af hvad BtiFenix har lavet her, det er fedt at se når en producent laver noget helt unikt og skiller sig ud fra mængden. Dette belønner vi med en score på 8/10 – keep it up BitFenix!

 

 

Godt

  • Unikt og specielt design (for nogen)
  • Fås i to forskellige farver
  • Plads til fuld størrelse grafikkort
  • Yder og inder skal
  • Vindue i toppen til grafikkortet
  • 120 mm radiator support i fronten
  • OK byggekvalitet

Knap så godt

  • Unikt og specielt design (for nogen)
  • Besværlig kabelføring

 

Conclusion
The Portal from BitFenix is a unique case both to look at and work with. This is the first case I've seen with a built-in drawer, that is certain. The exterior design is entirely its own and looks like nothing else on the market now. The metal feet make the case almost float, and the black bars on the sides looks nice with the otherwise white case. If white isn’t your color, there is also a 100% black edition. For a mini-ITX case, the Portal is quite big and takes up a lot of space on the desktop, but it does not matter that much, since the case is so cool and unique to look at.

 

The whole exterior is made of metal, which is of good quality. The previously mentioned drawer is a super cool feature, as you can slide the entire inside of the case out of the back end and mount all your hardware. Next you can slide the finished result back, and be good to go - or you can in theory at least. I found it incredibly frustrating and hard to route cables in the Portal case, especially those from the front panel that are extremely long. Having said that, there is not much else negative to say about this very unique case.

 

With room for a 120mm radiator in the front and a 300mm graphics card, you're also covered in the high-end hardware area and can build a very powerful machine in this case. The design is as I started saying in this review, a love it or hate it thing. Nevertheless, I'm a fan of what BtiFenix has been doing here, it's nice to see when a manufacture makes something unique that stands out from the crowd. This we reward with a score of 8/10 - keep it up BitFenix!

 

Pros

  • Unique and special design (for some)
  • Two color options available
  • Room for full size GPU’s
  • Outer and inner shell
  • Window in the top
  • Support for 120 mm radiator in the front
  • OK build quality

Cons

  • Unique and special design (for some)
  • Difficult cable management

Score: 8

 

BitFenix_Portal_Window_computer_kabinet_tweak_dk_32

 

Seneste kabinet

Vores partnere