RAIJINTEK AENEAS mATX kabinet

Er du til Cube design på kabinetter sat sammen med lækkert lys og seje features? Så er RAIJINTEK AENEAS lige et kabinet for dig. Et helt nyt mATX kabinet designet til gameren der gerne vil vise sit udstyr frem. Se her om dette er dit nye kabinet.

RAIJINTEK er næsten helt nyt for mig - Jeg har kun kigget på få af deres produkter, så jeg er ret spændt på at kigge på deres AENEAS kabinet. Kabinettet er et cube kabinet, altså lige stort på alle leder. Det har umiddelbart rigtig gode muligheder for køling og godt med plads til hardware. Se her om dette er dit nye kabinet.

 

RAIJINTEK logo

 

Jeg tror vi skal starte med at kigge på indpakning og tilbehør.

 

Indpakningen er en brun papkasse med illustrationer af kabinettet samt specifikationer. Inde i kassen er kabinettet beskyttet af flamingosider og en plastikpose. I kabinettet er der en pose med diverse skruer, strips og en PC Speaker til bundkortet. Der er også en brugervejledning.

 

 

Rundturen omkring det udvendige.

 

Kabinettets ydre er fint designet med riller og metalgitter. Der er et vindue i venstre side og et ventilationshul i højre side. Bagpå kan vi se 2 blæsere, og man fornemmer det indvendige design med vandret bundkort i midten og en lodret strømforsyning i højre side. (til venstre på billedet)

 

Bunden af kabinettet er så godt som fri for huller, og der er fire gode fødder med gummibelægning, så kabinettet står ganske fint fast på underlaget.

 

 

Inden jeg splitter kabninettet ad, vil jeg gerne vise dig lidt detaljer.

 

Betjeningspanelet findes ovenpå kabinettet i fronten, og er delt op i to sider. I højre side har man selve betjeningen med power- og lysknap samt lyd ud/ind. I venstre side er der 2 stk. USB-2 og 2 stk. USB-3 stik.

 

På frontgitteret kan man se, at der er mulighed for 3,5" drev og 5,25" drev. Mulighed for optisk drev som i dette kabinet er ellers noget flere og flere producenter ellers går væk fra. Nederst på frontgitteret sidder der et nydeligt lille rundt RAIJINTEK logo i aluminium.

 

 

SÅ er det tid til, at åbne herligheden.

 

Kabinettet tilbyder en del forskellige muligheder for køling. I fronten har RAIJINTEK monteret et par 120 mm blæsere, men der er mulighed for både radiator og en enorm 200 mm blæser. Ventilationshullet til strømforsyningen, har et magnetisk støvfilter på bagsiden, så det kan nemt afmonteres og renses.

 

Som man kan se, så er vinduet ikke klart men røgfarvet. Det kan nogen lide, men jeg er dog selv ikke specielt imponeret over den slags, da det gør det lidt svært at lave farvet lystema inde i kabinettet. I toppen af kabinettet er der ligeledes en imponerende understøttelse af forskellige blæser og radiatorløsninger.

 

 

Inde i selve kabinettet får man hurtigt en fornemmelse af, at der er godt med plads til hele herligheden. Der er plads til 3 drev i skuffer, et mATX bundkort som det største og en fuld ATX strømforsyning.

 

Bundpladen afmonteres nemt med nogle fingerskruer. Så kan man stå i det fri og montere sin hardware, og man har rigeligt med plads til, at montere resten inde i kabinettet og gøre det pænt.

 

 

Jeg springer direkte til hardwaremontagen.

 

Som beskrevet ovenfor, så er der masser af plads til hardwaremontage, så det var der slet ikke problemer med. Drevet sættes i skuffen med pinde der låser i skruehullerne. Man kan også skrue det fast, hvis man skulle have lyst til det. Skufferne understøtter også 2,5" drev.

 

Når det hele er monteret er der stadig rigeligt med luft. Som man kan se, er der fint med luft bag grafikkortet, og man kan afmontere holderen til det eksterne 3,5" drev, hvis ens grafikkort er længere. Under bundkortet i venstre side er der et hul. Jeg ved godt at drevene skal have noget luft, men jeg synes måske godt, at RAIJINTEK kunne have fundet på noget her; måske boret nogle huller til de mest gængse pumper med lille reservoir til custom vandkøling eller noget i den stil. Deres løsning virker lidt som spild. Ellers kunne de have sat et drevbur mere, så man have mulighed for flere drev.

 

På modsatte side er der til gengæld fyldt helt op. Det er lækkert, at man kan gemme sine kabler væk dernede, så de ikke ligger i vejen nogen steder, da jeg selv bruger en ikke-modulær strømforsyning. Kabeltrækningen er generelt ganske nem; dog skal man være lidt omhyggelig, hvis man vil have dem helt ude af synsvidde fra det store vindue.

 

 

Kabinettet tilbyder også lysfunktioner.

 

Kabinettet har noget lækkert blåt lys langs hullerne i hver side. Man kan tænde og slukke for det med den lille knap på betjeningspanelet. Lysknappen har også lys i sig, men det er dioden for drevaktivitet, hvor powerknappen har en diode for power. Det ser alt sammen ganske fint ud.

 

 

 

Seneste kabinet

Vores partnere