InWin Yong er klar til Europa

InWin_Yong_kabinet
InWin holder sig ikke tilbage med meget specielle kabinet design og nu er deres 3D printede Yong kabinetter klar til Europa.

InWin er kendt for at lave nogen ret specielle kabinetter med designs, der udfordre den normale tilgang til PC kabinetter. De mest specielle af dem er mest af alt rettet imod unikke udstillings systemer, og er ret langt fra de normale formfaktorer vi er vant til. 


Tilbage under Computex i sommers præsenterede InWin deres seneste udvikling til det segment med deres Yong kabinetter. Der er fem basis designs, som nu er tilgængelige på det europæiske marked. 


En af de specielle ting ved InWin Yong, ud over designet i det hele taget, er at det er muligt at tilpasse dem på ret mange forskellige måder. Det foregår via InWins hjemmeside, hvor man med udgangspunkt i de fem basis designs, kan tilpasse en række forskellige parametre ved kabinettet, og på den måde skabe sit eget helt unikke design. 

yong_e_e04_a3.png

Det vil tage omkring fem til seks uger før et bestilt Yong kabinet bliver afsendt, hvilket skyldes at hvert kabinet er specialfremstillet og 3D printet baseret på kundens ønsker. 

InWin Yong er helt klart et kabinet, hvor der er mere fokus på design og udseende end praktikalitet, da det er store kabinetter som kræver meget plads, og derfor nok ikke vil finde pladser i ret mange hjem. 

Prisen kan også være en stor faktor der afholder kunderne fra at strømme til, da de starter med priser på omkring 30.000 kr., hvilket i den grad gør det til et luksus produkt. 

yong_b_b01_a2.png

På trods af alt det så er det altid lækkert at se, at nogen producenter tør at bevæge sig væk fra det kendte og eksperimentere med nye, og i det her tilfælde meget anderledes, designs. Det er ofte den slags innovation der ender med at give spændende afkast ned i de mere almindelige produkter. 


Kilde & billeder: Hexus.net og InWin 

Vores partnere