Komplet System

AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-07-01 10:49

MSI AMD Gaming PC Build


MSI gav os en udfordring som lød på at samle en AMD baseret gaming maskine med et budget på maksimum 9000 kroner. Vi er klar til at fremvise resultatet.

Sommervarmen hat fået taget i Danmark. Er du blevet træt af den skarpe sol udenfor, så kan man heldigvis finde på gode ting at lave i skyggen. En af de ting kunne være at samle en gaming PC, og det er netop det vi skal i dag. Baseret på en lille udfordring fra MSI, skal vi i dag kigge på, hvad vi kan få for under 9000 kroner uden at gå for meget på kompromis. 

Projektet er lavet i samarbejde med MSI, som har stået for hardware sammen med Corsair, som har suppleret med de resterende dele såsom RAM, kabinet med videre. 

Følg hele processen i vores videogennemgang på vores Vores YouTube kanal

Målsætningen med udfordringen fra MSI var et AMD baseret system, der er sigtet efter gaming i både 1920x1080 eller 2560x1440 opløsningerne. MSI har ikke overraskende stået for hovedkomponenterne i systemet, mens Corsair har suppleret med de øvrige dele. 

Det blev som sagt en AMD baseret platform og bundkortet blev et MSI X470 Gaming Pro Carbon, som giver gode muligheder for solidt system med gode opgraderings muligheder. 

msi_x470_gaming_pro_carbon_motherboard.jpg

Det robuste X470 chipset har fuld understøttelse for AMDs Ryzen 2000 serie, og vil med en BIOS opdatering også kunne tage imod 3000 serien, når den lander. 

En fordel ved at vælge en kombination af MSI og Corsair komponenter er også, at der på mange af MSI bundkort er integreret understøttelse for Corsairs RGB lys produkter via et stik på bundkortet. 

amd_ryzen_5_2600x.jpg

Hjernen i bundkortet bliver en AMD Ryzen 5 2600X CPU, som giver os seks kerner og 12 tråde og en max boost hastighed på 4,2 GHz. Så et område godt gearet til gaming. Hertil kommer en Wraith Spire køler i kassen, som vi har valgt at give lidt bedre forudsætning med en Hydro H100X fra Corsair for at sikre bedre køling. 

corsair_hydro_h100x_cpu_cooler.jpg

Vores Ryzen 5 2600X får hjælp af 16GB Corsair LPX DDR4 RAM ved 2666 MHz. Her finder vi et godt sweetspot i forhold til pris og ydelse på vores system, og det er fordelt på 2 x 8GB moduler, så der er plads til at opgraderer senere, hvis man vil have mere RAM tilført.

msi_gtx_1660_ti_gaming_x.jpg

Grafikkortet bliver MSI GTX 1660Ti Gaming X grafikkort, som vi har kigget på tidligere her på Tweak.dk. Det giver os et rigtigt fint udgangspunkt for 1080p gaming på den sikre side af 60 FPS og over i de fleste titler, og gode forudsætninger for også at være godt med selv ved 1440p. 

Styresystemet og spil placeres på en Corsair Force LE200B SSD, så vi slipper for mekaniske drev. 

corsair_carbide_spec_06_pc_case.jpg

Alle de fede hardware komponenter bliver det hele samlet i et CCorsair Spec 06 kabinet, hvor der både er mulighed for lidt RGB LED lir og for at kigge ind til hardwaren i systemet med en hærdet glasside.Systemet får strøm af en Corsair RM850x - eller det var planen. Omtalte Corsair RM850x nåede ikke frem. så som erstatning for i dag bruger vi den ældre RM850i, som funktionelt set er den samme. 

Det virker måske som en lidt beefy strømforsyning til et system af denne kaliber, men det udspringer af behovet for to otte pins EPS stik til bundkortet. 

psu_install_case_msi_gaming_build.jpg

Der var ingen problemer med samlingen af alle valgte hardware komponenter. Det var lidt klemt i visse kroge af kabinettet, men generelt set var der fin plads til alle hardware dele. Processor, RAM og CPU køler blev samlet uden for kabinettet, for at have mest mulig plads at arbejde på. Herefter blev det flyttet ind i kabinettet. Radiatoren på vores Hydro H100x installerede vi i toppen af kabinettet. På den måde suges der frisk luft ind vi blæseren i fronten, som så sendes forbi grafikkortet, og den varme luft bliver så blæst ud i toppen og bagerst.

Herefter blev SSD, strømforsyning og grafikkort tilføjet, og kablerne forbundet og gemt væk efter alle kunstens regler. Hele processen tog en lille times. Kombinationen af hardware er endt med at give et system, der er er lækkert selv uden alt for meget lir. 

full_system_msi_gaming_build.jpg

Vi fik som noget af det første opdateret BIOS på MSI Gaming Pro Carbon bundkortet, som har en let BIOS flash funktion indbygget, og med et par klik fik vi også sat vores RAM til den specificerede hastighed uden problemer. Vi brugte efterfølgende et par timer på at afprøve systemet i et par forskellige computerspil, og vi har ramt vores målsætning om et solidt gaming system til Full HD og 1440p opløsningerne super fint. Vi afviklede benchmarks på tre spil for at give jer en idé om, hvilket niveau man rammer med et system i denne prisklasse.

overwatch_benchmark.jpg

Hvis vi starter med den letteste titel, så fik vi med Overwatch i 1920x1080 gennemsnitlige FPS resultater på 214 FPS med indstillingerne på Ultra. Tager vi springet til 2560x1440, så var det gennemsnitlige resultat på 143 FPS, så her er vi rigtigt godt med.

far_cry_benchmark.jpg

Far Cry 5 er lidt mere af en udfordring rent grafisk. Her er resultaterne også ret tilfredsstillende. I 1929x1080 var det gennemsnitlige resultat på 88 FPS og i 2560x1440 var det stadig fint over de magiske 60 FPS med gennemsnitlig 67 FPS. 

tomb_raider_benchmark.jpg

Sidste spil på menuen er Shadow of the Tomb Raider, som er noget tungere computerspil, hvilket også afspejles på resultaterne. I 1920x1080 fik vi et gennemsnitligt resultat på 70 FPS på højeste indstillinger, så stadig er rigtigt fint resultat tiltrods.

2560x1440 pressede os noget mere, og her kom resultaterne for første gang under 60 FPS med et gennemsnit på 54 FPS. Så altså ikke ret meget og i DEN grad stadig spilbart. En lille tilpasning af indstillingerne, vil også sagtens kunne give bedre resultater, uden at man skulle gå ret meget på kompromis. 

case_front_msi_logo.jpg

Samlet set er vi rigtigt godt tilfreds med den performance, som vores system kaster af sig, med en samlet pris på under 9000 kroner. Her er det selvfølgelig værd at huske på, at det er uden prisen på Windows, computerskærm, og hvad man ellers har brug for at komme i gang. Hvis man skulle se på en alternativ konfiguration, så kunne det også gøres lidt anderledes. Gaming Pro Carbon bundkortet er et af MSI top kort på X470 chipsættet, og man kunne spare lidt ved at hoppe ned til et B350 bundkort, som MSI også har i en Gaming Pro Carbon version. 

I et system som det vi har samlet her, hvor målet er gaming, vil det ikke betyde den store forskel overall.

aio_fan_install_msi_gaming_build.jpg

Du ville også kunne spare ved at benytte den inkluderede køler til vores Ryzen 7 2600X, og de ændringer, ville give omkring 1300 kroner mere, som kunne bruges til større SSD, hurtigere RAM eller endda en opgradering til et RTX 2060 kort. 

Der er masser muligheder for at tilpasse, hvis man vil have fokus på andre områder end vi er endt med her. Vores system giver os dog et rigtigt fint bud på, hvor langt man kan komme for omkring 9000 kroner som markedet er i dag. 

Vi er endt ud med en solid computer, der tygger sig igennem de meste uden at få sved på panden, og med gode muligheder for fremtidige opgraderinger. 

aio_case_mounting_msi_gaming_build



VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic