Seasonic rykker ind på blæsermarkedet

Seasoninc Magflov fans
Seasonic udvider deres sortiment med en ny kategori og tilbyder snart deres Magflow blæsere.

Seasonic, som er en af verdens større producenter af strømforsyninger, har over de seneste år udvidet deres produktudvalg en smule. Indtil nu har det dog primært været meget bundet op på varianter af strømforsyninger. Det ændre de dog med deres Magflow blæsere, som rykker Seasonic ind på markedet for køling.

Alternative features

Markedet for blæsere til PC køling er allerede godt fyldt op. Det ved Seasonic også, og derfor har de meget fornuftigt måske valgt at designe blæsere, som kommer med features som adskiller dem fra flertallet af blæsere. Indledningsvist kommer Magflow blæserne kun i 120mm versioner. 

MagFlow-box-fan-single.png

Designet er afdæmpet i sort design med enkelte elementer i den kendte Seasonic blå farve. Blæserne kommer med et Fluid Dynamic Bearing setup, der skal sikre at der genereres meget få vibrationer og lav støj. Seasonic angiver hastighederne fra 900 RPM til 2000 RPM med et lydniveau på 13,3 dB op til 32,52 dB. 

Seasonic Magflow daisy chain.jpg

Alt det er meget gode specs, men hvor Magflow virkeligt adskiller sig, er på deres montering. Magflow har nemlig en modulær opbygning, som reducerer antallet af kabler betydeligt. Ingen af blæserne kommer med fastmonterede kabler. 

I stedet for er det aftagelige kabler, som monteres magnetisk. Den samme magnetiske forbindelse kan bruges til at forbinde flere blæsere i serie, hvis de fx skal bruges på en radiator. Det betyder at blæserne magnetisk klikker sammen og deler et enkelt kabel. 

Seasonic Magflow modular.jpg

Det gør det både lettere at montere Magflow blæserne. lettere at styre kabelrodet og man skal ikke bruge så mange blæser stik på sit bundkort. 

De nye Seasonic Magflow blæsere lander på hylderne i Europa til januar. En enkelt blæser kommer med en annonceret pris på omkring 225 kroner, mens en pakke med tre er annonceret til at koste omkring 670 kroner. 

Vores partnere