Computex 2019: Corsair introducerer lynhurtig MP600 PCIe 4.0 SSD

Corsair har netop introduceret deres nye Force Series MP600 PCIe 4.0 SSD, under Computex 2019 i Taiwan.

Corsair har netop introduceret deres nye Force Series MP600 PCIe 4.0 SSD, under Computex 2019 i Taiwan.

 

SSD’en kan læse (sekventiel) med op til 4950 MB/s og skrive (sekventiel) ved 4250 Mb/s, såfremt den forbindes igennem en PCIe 4.0 forbindelse. Dette er i runde tal cirka 10 gange hurtigere end en SATA-baseret SSD, der normalt ligger på cirka 500/500 i skriv/læs.

 

Den nye SSD fra Corsair er introduceret med henblik på de kommende X570 bundkort fra AMD, der også understøtter PCIe 4.0. For at få fuldt udbytte af SSD’ens potentiale, er du altså nødsaget til at skaffe et X570 bundkort, eller håbe på dit nuværende X470/B450 bundkort, modtager en opdatering der giver adgang til PCIe 4.0.


Corsair MP600 benytter sig af Phison’s E16 controller, der blev fremvist under CES-messen tidligere i år, og det er indtil videre den eneste PCIe controller på markedet, som understøtter PCIe 4.0.
MP600 benytter sig af en uspecificeret type flash-hukommelse, men da Toshibas BiCS4 flash er den eneste type der er optimeret til controlleren, indtil videre, burde det ikke være svært at gætte. Phison har desuden nævnt at support til Intel og Micron flash, kommer i løbet af de næste par måneder.

 

Corsair har indtil videre ikke givet alle informationer omkring deres nye SSD. Eksempelvis kender vi ikke noget om random read/write performance, samt hvordan den holder ydelsen under vedvarende højt load. Den store kølerprofil ser dog lovende ud, og burde hjælpe med at holde temperaturen nede, under vedvarende load.

 

MP600 bliver lanceret globalt i juli måned, og den kommer med 5 års garanti. Prisen er endnu ikke oplyst.


Billede og kilder:

Corsair, Tomshardware

 

Vores partnere