Bedste harddiske – 2019

tweak_dk_western_digital_wd_red_6_tb_06
Selvom SSD’er er faldet meget i pris over de seneste år, er en god gammeldags plade harddisk stadig et oplagt valg, når der skal lagres mange filer. Harddiske er derfor stadig et godt valg, når det kommer til NAS-servere og backup af dine data, eftersom du meget lagerplads til en lille pris.


Når du er på markedet for at finde den bedste harddisk, til dit behov, skal du overveje, hvilken type harddisk du ønsker, samt hvilke features den er udrustet med. Såfremt du eksempelvis vil udvide lagerpladsen til din PS4 eller Xbox One, vil et 2,5” drev eller endda en ekstern harddisk være et godt valg.
Hvis du eksempelvis har en stationær, og du har brug for et sted at gemme alle de spil og filer, burde en 3,5” HDD på til 7.200 omdr./min være en af de bedste løsninger til det behov, da du stadig får mere lagerplads for pengene, sammenlignet med en SSD.

Det er forståeligt nok, at det kan være lidt forvirrende at finde rundt i junglen af harddiske, derfor har vi kigget på nogen af de bedste harddiske, med forskellige størrelser og features, til forskellige behov.

Bedste harddisk til prisen: Seagate Barracuda

Seagate BarraCuda 2TB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 2 – 3TB | Cache: 64MB | RPM: 7,200

+ Lav pris

+ Hurtig

+ Begrænset cache

Det er næsten umuligt at tale om harddiske uden at nævne Seagates Barracuda-lineup. Seagate Barracuda harddiske tilbyder en god balance ift. lagerplads og pris, samt en rotationshastighed på 7200RPM, som en bonus.
2TB-modellen formår at balancere høj ydeevne til en overkommelig pris. Eftersom dette drev kombinerer 7.200 omdrejninger per minut og en masse lagerplads, vil computere, der er udstyret med denne HDD, være i stand til at læse data forholdsvist hurtigt.

Seagate BarraCuda 2TB kan findes til en pris omkring 650 kroner dags dato.


Bedste all-round harddisk: Western Digital Blue

Western Digital Blue Desktop 1TB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 500GB – 6TB | Cache: 64MB | RPM: 5,400 – 7,200

+ En god mulig lige meget hvor stort dit budget er

+ Bredt udvalg af størrelser og hastighed

- Knap så god værdi ved de mindre harddiske

Western Digital tilbyder et solidt udbud af harddiske med sin WD Blue-serie. Med en bred vifte af lagringsmuligheder, fra en lille 500 GB til en rummelig 6 TB disk, er WD Blue et fornuftigt valg til næsten enhver type formål, specielt hvis man holder sig til et nogenlunde lavt budget. Den bedste værdi kommer fra de større drev - de giver dig meget lagerplads for pengene. Såfremt du leder efter større hastigheder, er der også et udvalg af WD Blue diske med 7200 o./min tilgængelig, hvilket ikke er meget dyrere end 5400 RPM diskene.

Western Digital Blue Desktop 1TB kan findes til en pris omkring 300 kroner dags dato.

Bedste harddisk med høj kapacitet – Toshiba X300

Toshiba X300 5TB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 4 – 8TB | Cache: 128MB | RPM: 7,200


+ Meget lager for pengene

+ Hurtig

- Kun 2 års garanti

Selvom Toshiba’s bærbare computere ikke er så populære, som de plejede at være, er Toshiba stadig et stort navn indenfor elektronikverden, hvor de stadig har meget at tilbyde. Når det kommer til de bedste harddiske, er Toshiba X300 med høj kapacitet og høj ydeevne, værd at tage et kig på.
X300-diskene kan prale af en stor værdi for pengene, uden at skulle ofre noget af ydelsen. Disse diske roterer med 7.200 o./min og inkluderer fornuftige 128 MB cache. Den eneste ulempe er, at garantien kun varer to år, hvilket er i den lave ende for harddisk, der er beregnet til at gemme mange vigtige data igennem dens liv.

Toshiba X300 5TB kan findes til en pris omkring 1050 kroner dags dato. 


Bedste harddisk til gaming: Western Digital Velociraptor

Western Digital Velociraptor 250 GB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 250GB – 1TB | Cache: 64MB | RPM: 10,000

+ Enorm hurtig

+ Indbygget køler

- Meget høj pris

Når det kommer til pc-spil, er en hurtig disk altid en fordel når spil skal startes op. Hvis du er modstander SSD’s, og stadig sværger til harddiske, er WD Velociraptor, et godt bud på en utrolig hurtig harddisk. Velociraptor har ikke kun en imponerende hastighed på 10.000 omdrejninger i minuttet, og kapaciteter op til 1TB. HDD’en er klar til at lagre store spilbiblioteker, og de superhurtige plader hjælper dig med at starte dine spil lynhurtigt op.
(Obs: WD Velociraptor kan kun købes i England og USA, hvor vi i Danmark må nøjes med en lidt langsommere WD Black på 7200 RPM.)

Western Digital Velociraptor 250 GB kan findes til en pris omkring 800 kroner dags dato.

Bedste hybrid harddisk: Seagate Firecuda Desktop


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 1TB – 2TB + 8GB | Cache: 64 MB | RPM: 7,200

+ NAND-boosted ydelse

+ Hurtig HDD selv uden SSD cachen

- Ingen konkurrence på hybrid markedet


SSD's er utroligt populære, og det er ikke svært at se hvorfor. Men hvis du har brug for meget hurtig lagring, og du ikke har et hav af kontanter, er hybrid harddiske en fantastisk mulighed. Seagate FireCuda er markedets bedste hybrid harddisk. Disken kan lagre op til 2 TB data, og derefter lærer dens 8 GB solid state cache-lager, hvilke data du bruger mest, så du hurtigt får adgang til dem næste gang. Dette hastighedsboost ser endnu bedre ud, når der huskes på, at disken roterer ved respektable 7.200 o/min. Med en 5-årig garanti og en fair pris, er det let at se, hvorfor dette er en af de bedste harddiske, på markedet i dag.

Seagate Firecuda Desktop kan findes til en pris omkring 650 kroner dags dato.


Bedste harddisk til laptops: Seagate Firecuda Mobile

Seagate Firecuda Mobile 2 TB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 500GB – 2TB + 8GB | Cache: 64 MB | RPM: 5,400

+ Flere kapacitets-muligheder

+ Performer bedre end en standard HDD

- Koster mere end en almindelig HDD

Det kan være svært at vælge harddisk, når bærbaren skal opgraderes, da harddiskene er meget mindre og ikke lige så hurtige som desktop versionerne. Kort sagt, er der ikke mange imponerende 2,5” harddiske, men Seagates 2,5-tommer Firecuda tilbyder en fornuftig balance.
Firecuda gør det nemt at tilføje masser af lagerplads til en bærbar computer, og du får også en hastighedsforøgelse, sammenlignet med en standard HDD, takket være 8 GB flash-hukommelse. Fem års garanti på drevet er også en fin ekstra bonus på toppen af lagkagen.

Seagate Firecuda Mobile 2 TB kan findes til en pris omkring 750 kroner dags dato.


Bedste NAS harddisk: Seagate IronWolf NAS

Seagate IronWolf NAS 10 TB.jpg


Interface: SATA 6Gbps | Kapacitet: 6 – 12TB | Cache: 256MB | RPM: 7,200

+ Klar til RAID

+ Hurtigere end mindre alternativer

- Dyrere end de fleste andre NAS diske

Seagate IronWolf NAS-diskene er lidt dyrere end andre NAS harddiske, men de koster ikke meget mere end en almindelig harddisk med samme kapacitet. NAS-optimeringen gør imidlertid denne prisdifference dét værd. IronWolf er i stand til at køre med en hurtig rotationshastighed på 7.200 o./minut, uden at man skal bekymre sig om drevfejl. Hvis du er på udkig efter en ny NAS harddisk til firmaet eller måske bare til hjemmet, er Seagate IronWolf NAS et godt bud.

Seagate IronWolf NAS 10 TB kan findes til en pris omkring 2500 kroner dags dato.

Bedste harddisk til konsoller: Western Digital My Book

Western Digital My Book.jpg


Interface: USB 3.0 | Kapacitet: 3 – 20TB

+ Masselagring til få penge

+ Nem opgradering til konsollen

- Ingen RPM eller cache info

Harddisken på konsoller, såsom PS4 og Xbox One, kan meget hurtigt fyldes op med et stort spilbibliotek. Ligesom med bærbare computere er opgraderings-mulighederne for 2,5-tommer harddiske ikke så stor og nemt at gå til, men det er her at de eksterne HDD’s kommer ind i billedet.
WD My Book rammer en fantastisk balance mellem lagerplads og pris, som burde give plads nok til selv kæmpe spilbiblioteker. Drevet kører over USB 3.0, så det er måske ikke lige så hurtigt som et internt drev, men det vil stadig køre dine spil uden problemer, samt tilbyde meget lagerplads til en lav pris.

Western Digital My Book kan findes til en pris fra 900 kroner dags dato.


Bedste eksterne harddisk: G-Technology G-Drive

G-Technology G-Drive.jpg

Interface: USB 3.1 (Type-C) | Kapacitet: 4 – 10TB


+ Flot ydelse

+ USB 3.1 Type-C

- Forholdsvis stor

Efterhånden tænker mange mennesker sikkert, at harddiske er en gammel og døende teknologi i anno 2019. Med enheder som G-Technology G-Drive kan du imidlertid vise folket, at snurrende diske stadig har en plads i fremtiden. G-drive tilbyder enorme mængder lagerplads - op til 10 TB, og takket være Thunderbolt 3-kompatibilitet, kan den endda oplade din bærbare computer, mens du arbejder. Hvis du har en MacBook Pro, er det svært at tænke på en bedre arbejdskammerat end G-drive.

G-Technology G-Drive kan findes til en pris fra 1100 kroner dags dato.



Vores partnere