Sandberg Gamer Mousepad

Danske Sandberg, som laver en masse tilbehør til computer og mobile enheder, har tilsendt os et af deres såkaldte gamingprodukter. Der er tale om en musemåtte, som er tænkt til gamerfolket. Sandberg laver en masse forskellige ting, og de har været på markedet i mange år. De er et dansk firma, som har formået at holde sig på markedet i hele verden til trods for nedgangen og finanskrise. Vi ser på denne musemåtte, og om den kan være et produkt til gamere.

Danske Sandberg har ikke holdt sig tilbage, selvom verden har været i nedgang. Denne gang har Sandberg tilsendt Tweak.dk en musemåtte, som er tænkt til gamere. Sandberg producerer utroligt mange ting, som er beregnet til computere og mobile enheder. Sandberg har også nogle få produkter til gamere, og dette produkt er et af dem. Klik på Sandberg logoet herunder for at komme til deres hjemmeside, hvor du kan se, hvilke produkter Sandberg laver.

 

Sandberg logo

 

 

Få overblikket:

  • Fint stof på forsiden
  • Skridsikkert gummi på bagsiden
  • Stor størrelse
  • 5 års garanti

 

Husk, at du altid kan finde de dagsaktuelle priser på hardware hos...

 

PriceRunner logo

 

 

Design og konstruktion:

 

Musemåtten er med sort overflade og er ret stor. Helt præcist måler den 45 x 40 cm, så man skal have et ret stort bord for at kunne bruge denne musemåtte. Til dengæld er den super lækker, og den er lavet med blødt finmasket stof på fronten.

 

Fuld måtte

 

Bagsiden er beklædt med skridsikkert gummi, så musemåtten selv i den hårdeste kamp ligger godt fast på bordet. Gummiet på bagsiden gør også, at musemåtten bliver lidt tyk i det ( ca. 4-5 mm ), og dermed er den blød at have hånden på.

 

Bagside

 

På forsiden er der et lille diskret Sandberg logo nede i højre hjørne, som ikke ødelægger hverken design eller funktionalitet. Rundt langs kanten på musemåtten er der en kraftig syning, som holder sammen på hele herligheden. Musemåtten skulle have stor præcision til spil, så man kan bruge alle mus med høj opløsning.

 

Front

 

Test:

 

Mus: Logitech G9 Laser Mus

Musemåtte til sammenligning: GAMDIAS NYX Speed

 

Funktionalitet:

 

Jeg har brugt musen over et stykke tid for at finde ud af, hvordan den er under forskellige forhold og til forskellige funktioner. Nu når jeg har brugt den til daglig, har jeg også brugt musemåtten til andet end at spille med. Og jeg må sige, at denne musemåtte er rigtig behagelig og god at bruge. Hvis man ikke lige spiller, gør den det også godt som et godt underlag, så man ikke får ondt i hånden, mens man bare sidder og hygger sig med at surfe og chatte. Man kan sagten hvile hånden på musemåtten i lang tid uden problemer.

Når det kommer til spil, så spiller jeg i forvejen med ret høj opløsning. Jeg spiller i 1800 DPI, hvilket jeg umiddelbart skulle mene er ret højt. Jeg har ikke oplevet nogen problemer med musemåtten overhovedet. Musen tracker meget præcist på underlaget, lige som den skal og plejer.

 

Den eneste bagdel ved denne musemåtte er, at når jeg alligevel bruger så høj DPI på min mus, så har jeg slet ikke brug for, at den er så stor som den nu er. 45 x 40 cm er meget stort i min verden, og den fylder så godt som hele mit bord, når man lægger tastatur og skærm oveni. Det er lige i overkanten for mig, men jeg er sikker på, at mange andre gamere vil synes, at den er helt perfekt.

 

Jeg har eksperimenteret lidt med opløsningerne på min mus, og den kan gå op til 3200 DPI. Selv med 3200 i DPI er der slet ikke nogen problemer. 3200 DPI er nok en opløsning, som de færreste bruger, uanset om vi taler spil eller dagligdags brug, men denne musemåtte kan alligevel sagtens klare den opløsning.

Vores partnere