Det nye 5G Netværk

TDC indgik i marts 2019 et samarbejde med den svenske mobilproducent Ericsson. Samarbejdet handler om at få udbredt 5G-netværket i Danmark. Ifølge strategien vil 5G i 2020 være tilgængeligt for hele den danske befolkning.

TDC indgik i marts 2019 et samarbejde med den svenske mobilproducent Ericsson. Samarbejdet handler om at få udbredt 5G-netværket i Danmark. Ifølge strategien vil 5G i 2020 være tilgængeligt for hele den danske befolkning. Eksperterne mener dog, at der vil gå lidt længere tid, før vi begynder at mærke de muligheder 5G kan stille til rådighed. Og man kan jo med god grund spørge, hvad det egentlig vil betyde for det enkelte menneske, at 5G bliver tilgængeligt? Vil det revolutionere vores brug at internettet? Eller vil der kun være nogle få, der kommer til at mærke forskellen? Her kommer nogle bud.

 

Kun lidt forskel til at starte med
Ifølge eksperterne kommer det helt an på, hvad det er man benytter 5G-netværket til. For mange danskere vil det til at begynde med ikke betyde så meget. Måske vil vi nærmest ikke bemærke det. Der vil være ting, der går hurtigere. For eksempel vil det være muligt at se det såkaldte 4K-tv på mobile enheder. I starten vil det dog være ændringer i så lille målestok, at den almindelige dansker næsten ikke vil bemærke forskellen. Brugen af netværket vil være næsten identisk med i dag.

 

Kun fantasien sætter grænser
Men efter et par år vil det tage fart. Så vil 5G åbne op for muligheder, vi slet ikke kan gøre os nogen forestillinger om i dag. Man vil på smartphones have tjenester og apps, der med 5Gs kapacitet og hastighed gør ting mulige, som sætter vores fantasi på prøve. Med 5Gs hurtighed vil man for eksempel kunne udvikle apps, der kan oversætte fra andre sprog under en samtale – altså mens der tales. Eller apps der kan mundaflæse under en samtale.

 

Kommunikation mellem maskiner og robotter
I erhvervslivet vil det betyde store fordele at få adgang til 5G-netværket. Det vil betyde en stor forskel, da 5G kan bruges til at få forskellige robotter og maskiner til at tale sammen. Det er områder som transport, logostik og shipping, der vil få stor gavn af 5G-netværket, da 5G betyder, at datamængderne vil kunne flyttes betragteligt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

 

Gennembrud for selvkørende biler
Et andet område, der vil få stor gavn af det superhurtige netværk, er de selvkørende biler. Det der er vigtigt, men også svært at forstå er, hvor meget kraft, der er i 5G. Hvis man skal sammenligne 5G med det nuværende 4G kan man bruge en motorvejsmetafor: Her vil 4G være en motorvej med to spor, hvorimod 5G vil være en motorvej med 10 spor. Eksperter mener, at 5G simpelthen bliver de selvkørende bilers endelige gennembrud. 5G betyder nemlig, at bilerne uden forsinkelse kan kommunikere med for eksempel trafiksignaler og analysere omgivelserne lynhurtigt.

 

Lægevidenskaben
Det kan være rigtig svært helt at forstå den kapacitet og hurtighed 5G netværket besidder. Det kan få enorme følger for udviklingen af vores samfund og for vores liv, for ikke at tale om alle de muligheder det åbner for. I lægernes verden vil 5G også betyde et gennembrud. 5G betyder nemlig, at det indenfor en overskuelig fremtid vil være muligt for en læge at sidde for eksempel i Danmark og foretage de bevægelser, der skal til for at udføre en operation, som så udføres samtidigt af en robot et sted langt væk.

 

Vi må være tålmodige lidt endnu
Vi må dog lige være tålmodige lidt endnu. Der vil gå noget tid før 5G-netværket er helt udbredt i Danmark, TDC har ført et mindre netværk klar i april 2020. Eksperterne mener, at det vil tage 4 til 5 år, inden vi danskere kan opleve fuld dækning og få den fulde gavn af 5Gs utrolige hurtighed og power. Når det er helt udrullet, vil vi til gengæld være i stand til ting, vi ville finde helt utrolige og uforståelige i dag.

 

Vores partnere