Synology HD6500

synology HD6500
Pressemeddelelse - Synology annoncerer tilgængeligheden af HD6500, den første i HD-serien, der er designet til store lagerbehov. 4U, 60-bays HD6500 strømliner lagring på petabyte-niveau med understøttelse af op til 960 TB pr. kabinet og kan nemt parres med op til 4 ekstra RX6022sas 60-bay udvidelsesenheder til mere end 4 PB lagerplads i 20U. HD6500 kan levere over 6688 MB/sek. i sekventiel læsning og 6662 MB/sek. i sekventiel skrivning¹, hvilket gør den til en ekstremt effektiv løsning til scenarier, der kræver store mængder data som f.eks. store mængder lagerplads til studier, backup af omfattende videoovervågning og backup af pc'er på virksomhedskontorer.

"Et HD6500-system flytter virkelig grænserne for skalerbar lagerplads," siger Jason Fan, Product Manager hos Synology. "Den enkle Plug-and-play-funktion gør det nemt at integrere i et hvilket som helst eksisterende IT-miljø, uden behov for yderligere oplæring. HD6500, der kører DSM 7.1, har de samme omfattende løsninger til datastyring og backup, som vores kunder i øjeblikket er stærkt afhængige af, men nu i en stor pakke."


Omfattende skalerbarhed med pålidelig ydeevne

HD6500 er udviklet specielt til brug med Synology HAS5300 SAS HDD'er, og dens lagercontrollere, firmware og operativsystem er blevet optimeret og grundigt valideret for at sikre langvarig ydeevne og dataintegritet. Tilføjelsen af dobbelte strømforsyninger, understøttelse af SAS-multipathing, understøttelse af out-of-band-administration og to uafhængige systemdiske giver redundans for at sikre ensartet og pålidelige data- og tjenestetilgængelighed. 


Fleksible tilslutningsmuligheder

Med to 10 GbE RJ-45-porte, tre Gigabit Ethernet-porte og mulighed for at udvide op til 10 yderligere 10 GbE SFP+/RJ-45- og 25 GbE SFP28- eller Fibre Channel-porte kan HD6500 skaleres efter behov.


Tilgængelighed

Synology HD6500 er snart tilgængelig via Synologys løsningspartnere og kanalnetværk. Du kan finde yderligere oplysninger om HD6500 på https://www.synology.com/products/HD6500

  1. Tal for ydeevne er opnået ved intern test foretaget af Synology. Aktuel ydeevne kan variere, afhængigt af testmiljø, brug og konfiguration. Se ydeevnediagrammer for at få flere oplysninger.
  2. Se https://www.synology.com/compatibility for at få de seneste oplysninger om kompatibilitet.

Vores partnere