[CES 2018] Intel lancerer fem Kaby Lake G processorer med Radeon RX Vega grafik indbygget

Sammen med en stak slides fra præsentationen, er Intel nu klar med fem nye Kaby Lake G processorer med Radeon RX Vega grafik indbygget, og ens for alle er 4C/8T samt CPU, GPU, og HBM2 direkte placeret på chippen.

Sammen med en stak slides fra præsentationen, er Intel nu klar med fem nye Kaby Lake G processorer med Radeon RX Vega grafik indbygget, og ens for alle er 4C/8T samt CPU, GPU, og HBM2 direkte placeret på chippen.


Forskellen mellem dedikeret og integreret GPU løsning er til at tage og føle på, men hullet mellem bliver uden tvivl mindre og mindre for hver ny teknologi vi ser præsenteret. Samarbejdet mellem Intel og AMD, vil uden tvivl lukke hullet endnu mindre til glæde for forbrugerne, og det burde både kunne afspejles på pris og performance.


De nye Kaby Lake G processorer, er bygget på en 14nm node, og denne gang placeres tre separate chip dies i en og samme pakke. Hver nye processor vil huse Intels 8th-gen CPU, en custom RX Vega M GPU, og 4GB HBM2 hukommelse.


De tre komponenter, er direkte koblet sammen for at kunne levere forbedret performance, og oveni hatten kommer alle modeller med 20 PCIe baner. Af disse vil fire bruges til at forbinde CPU til chipset, otte bliver dedikeret mellem CPU og GPU, og resten til brugerens eget udstyr. 

 

Her til kommer integrationen af HBM2 fremfor GDDR5 for at trimme strømforbruget og effektiviteten/performance.

 

 

Et kig i retning af GPU specifikationerne, vil den valgte Vega chip tilføje24 compute units og op til 16 render back end units.


Noget helt unikt på dette release er, at CPU, GPU, og HBM uafhængigt af hinanden kan overclockes via Intels "Dynamic Tuning"


De nye Kaby Lake G bliver tilgængelige i i5 og i7 varianter, og ens for alle er 4 cores, 8 threads. Der frigives også en GL version af Kaby Lake G, og denne er henvendt som en entry-level processor, hvor gaming dog stadig skulle kunne håndteres, hvis ikke kravene er så markante. Denne model kommer med 20 compute units, op til 8MB cache, en total båndbredde på 179GB/s, samt en max TDP på 65 watt. GH serien kommer med fokus på gaming især, og denne bygges med 24 compute units, 8MB cache, en hukommelsesbåndbredde på 204GB/s, og en max TDP på 100 watt.

 

 

 

GL serien tilbydes med en smule mere power end vi får med på GH serien og GTX 1050, og Intel forklarer ydelsen her vil ramme i nærheden af GTX 1060, som set ud fra en integreret løsning, er imponerende. 

 

 

 

 

 

 

 

Der er programsat fem SKUs ialt, som nedenstående viser. Ud over den nye Vega integrering, så smider Intel stadig deres egen HD 630 med i lanceringen. 

 

 

På trods af vi taler om Kaby Lake G, så er der stadig en gammel Kaby Lake arkitektur og ikke nyere Coffee Lake, men til trods for det, peger alt i retning af forbedret performance og smæk for skillingerne på denne form for processorer, hvis prisen vel og mærke er sat med omtanke.
Målet fra Intels side må uomtvistelig være let gaming, og performance nok til at tilfredsstille i mange 1080p spil. De første benchmarks viser dog også en klar fremgang på den overall performance, men vi mangler at se nogle uafhængige benchmarks, som kan hive deres nye Kaby Lake G frem i rampelyset, eller smække dem i jorden med syv tommer søm.

 

Tak til Plantronics for sponsorering af vores CES 2018 tur.