Jim Anderson, senior vice president hos AMD, har flere gange for nyligt teaset for en kommende lancering af Ryzen 2 2800X, som dermed bliver den naturlige overtager fra nuværende 1800X.
Der tales dog meget i krogene, om hvorvidt 2800X rent faktisk er klar til release, eller om AMD venter på at se et modspil fra Intel på 2700X/2700/2600X/2600.
Vores egne tests viste Ryzen 7 2700X bestemt er et kig værd, men at hvis gaming er det primære formål med ens PC, er Intels i7-8700K stadig førende hest i feltet.
Dette kunne en lancering af 2800X meget vel lave om på, og dermed tvinge Intel til et modspil. Medierne ser ud til at enes om, at flagskibet 2800X og 2800 meget vel kunne tippe valget mellem Intels i7-8700K og Ryzen 2 2800X.
Forventet lancering kunne meget vel tænkes at komme under Computex 2018.
Der tales også om lancering af Ryzen Pro mobile APU’er sammen med næste generation af Threadripper, så vi prøver at holde Jer opdateret løbende.