Nye AMD Ryzen 5 3600 benchmarks viser performance tæt på i9-9900K
Et tidlig review af AMD’s Ryzen 5 3600 er lækket og viser, at processoren overhaler AMD’s egen Ryzen 7 2700X i forskellige benchmarks og snapper lystigt efter Intels niende generation Core i9. Officielle anmeldelser (herunder vores) kommer i næste måned.
Det spanske El Chapuzas Informatico sætte den nyeste AMD CPU i test mod Ryzen 7 og en Intel Core i9-9900K og placerer den solidt mellem de to kompetanter, og i nogle tilfælde tilmed slår de.
Ryzen 5 3600 blev testet på et Gigabyte Aorus Gaming 7 WiFi bundkort med G.Skill FlareX DDR4 @ 3200 MHz og en GeForce RTX 2080 Ti Founders Edition GPU. I Cinebench R15 og R20, løber Ryzen 5 3600 fra den Zen + baserede 2700X i single-core performance. Samme scenarie gør sig gældende i multi-core. Ikke overraskende, da det er 6-core / 12-thread versus 8C / 16T.
Selv med en højere hukommelses latency på 80.5ns, blev Ryzen 5's ydeevne ikke i høj grad hæmmet. I wPrime 2.10 32M, var 3600 på niveau med Core i9-9900. Her var den tilmed hurtigere end tidligere generation af CPU'er, herunder Intel Core i7-8700K, 8600K og AMD Ryzen 7 2700X og 1700X. I multi-core wPrime testene sparkede Ryzen 7 2700X godt fra sig.
Det blev bemærket, at Ryzen 5’s hukommelses skrivehastighed var usædvanligt lav. Her ramte den kun 25,6GB / s, mens 2700X og 1700X var over 47GB / s.
“However this could be due to the motherboard being used or maybe an issue with sub timings on the memory, something that will need to be verified in future reviews,” konkluderer TechPowerUp.
Bundlinjen er, at AMD's Ryzen 5 3600 ikke holde trit med niende generation Intel Core-processor, men den placerer sig ikke langt bagud af legen.
Kilde: TechPowerUp, El Chapuzas Informatico