AMD Ryzen 7 2700X og Ryzen 5 2600X

Det er lidt over et år siden at AMD lancerede deres Ryzen familie og for alvor gav Intel noget at bekymre sig om. Nu er tiden kommet til en opdatering af den platform, og Tweak.dk er klar med en friskpresset test af AMD Ryzen 2, som fik release i dag kl. 15:00. Læs anmeldelsen og vores dybdegående video på AMD's seneste Ryzen lancering. 


I kan se gennemgangen og anmeldelsen af Ryzen 2 på vores YouTube kanal eller lige her under i video format. Det kan dog godt betale sig at læse videre her under også da vi går lidt mere i dybden med nogen af de tekniske dele af Ryzen 2. 

 

13 april 2018, lancerede vi vores AMD Ryzen 2 unboxing, som du kan se i nedenstående video.

 

Med i AMD Ryzen 2 bundlen, fandt vi:

 

- AMD Ryzen 7 2700X (8 kerner og 16 tråde)
- AMD Ryzen 5 2600X (6 kerner og 12 tråde)
- ASRock X470 Taichi Ultimate
- Gigabyte Aorus X470 Gaming 7 WiFi
- 16 GB G.skill Sniper X DDR4-3200

- AMD Wraith stock køler (uden RGB)

 

Wraith Prism til R7, og en alm. Wraith Spire med til R5.

 

 

Nu hedder datoen 19 april 2018, og Tweak.dk er klar med en dansk test af AMD Ryzen generation 2 og de nye 2700X og 2600X processorer.

 

Vi gennemgår både arkitekturen bag AMD's næste generation af Ryzen, og sætter hård mod hårdt i en række benchmarks.

 

 

Med lanceringen af Ryzen 2 2600X og 2700X har AMD bragt os en fornyet version af sidste års Ryzen 1600X og 1700X processorer. Den primære forskel er anvendelsen af Zen+ arkitekturen, samt at der er anvendt 12 nm. silicone die fra GLOBALFOUNDRIES.

 

Hvad giver plusset i "Zen+" så?

 

Plusset i Zen+ er mere end blot et smart salgstrick. Zen+ har nemlig vist en reduktion i DRAM latency på cirka 11% og desuden forbedret sincle core ydeevnen med 3%. Desuden har AMD hævet den officielle DRAM support fra 2667 MHz til DDR4-2933 MHz.

 

Desuden har vi med Zen+ også fået forbedret cache latency, som I kan se nedenfor:

  • L1 cache: 13%
  • L2 cache: 34%
  • L3 cache: 16%

12LP nm. die fra GLOBALFOUNDRIES

 

Den nye 12 nm. teknologi fra GLOBALFOUNDRIES giver en performance forbedring på 10-15% i forhold til tidligere 14 nm. For os som forbrugere giver det op til 300 MHz på core clock frekvensen, en nedsættelse af core voltage på 50mV i processoren og all-core overclocks i omegnen af 4.2 GHz.

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_03_overblik_power_draw

 

Samlet set giver Zen+ og 12LP nm. chip die valget en væsentlig målbar transistor performance forbedring med en nedsat strømforbrug. Faktisk har man i en sammenligningstest set et nedsat forbrug på 11% i en all-core Cinebench R15 test.

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_02_overblik_2600x

 

I første omgang har vi den nye Ryzen 5, der kommer med samme base clock som Ryzen 5 1600X på 3.6 GHz, men til gengæld booster Ryzen 5 2600X til 4.2 GHz, der er en +200 MHz forbedring i forhold til førstnævnte.

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_01_overblik_2700x

 

Dernæst har vi Ryzen 7 2700X, hvor vi har en højere forskel i specifikationerne i forhold til forgængeren Ryzen 7 1700X, end vi så med førstnævnte Ryzen 5 processorer. Base clock er på 2700X hævet fra 3.4 GHz til 3.7 GHz med en boost clock frekvens på 4.3 GHz. Her kom Ryzen 7 1700X med en boost clock på 3.8 GHz. De noget højere clock frekvenser på Ryzen 7 2700X kræver dog lidt mere strøm, og derfor ligger TDP på 105 watt i modsætning til 1700X's 95 watt.

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_04_overblik_performance_improvement

 

I en sammenligningstest mellem Ryzen 7 1700 og Ryzen 7 2700 med ens power draw ser vi grundet forbedringerne i Zen+ og chip die størrelsen en klar performance forbedring på så meget som op til 16% i en all-core Cinebench R15 benchmark test.

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_05_overblik_clock_speed_2700x

 

Den første serie af Ryzen processorer var jo notoriske for ikke at være glade for høje clock frekvenser, hvilket det er meget tydeligt at se, at AMD har arbejdet videre med. Selv med 16 tråde i OCCT kan Ryzen 7 2700X stadig holde sig over 4 GHz, hvilket i hvert fald ikke var muligt med Ryzen 7 1700X. Med Precision Boost 2 slået til får man så også en langt mere strømlinet kurve i clock frekvenserne og derved undgår performance drops.

 

Zen x86 mikroarkitekturen

 

AMD satser med Zen(+) arkitekturen på fire kerneområder for at skabe den bedste processor til 

  • Performance
  • Throughput
  • Effiency
  • Scalability

Performance

 

tweak_dk_amd_ryzen_cpu_03_quantum_leap

 

Zen arkitekturen er ifølge AMD en milepæl for ydeevnen. AMD Ryzen 2 kommer nemlig med et instruction scheduler window, der er 75% større samt med cirka 50% flere ressourcer pr. kerne, hvilket betyder, at Zen kan sende flere instrukser til kernerne og derved udføre flere CPU processor pr. kerne på samme tid som førhen. Kernerne understøtter også SMT (Simultaniously Multi-Threading), og derved kan der hurtigt fyldes ekstra data ind i tomme huller i processornes pipelines.

 

Throughput

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_06_overblik 

 

For at få noget data rykket igennem, skal der være mindst muligt latency samt overskud til at gennemføre de enkelte instructions. Det har AMD forsøgt at optimere med 32K L1 cache, 512 KB L2 cache og 16 MB delt L3 cache for de enkelte kerner og tråde. 

 

Efficiency

 

tweak_dk_amd_ryzen_cpu_07_efficiency

 

Effektivitet skal der til, og for at optimere AMD Ryzen 2 har man valgt GLOBALFOUNDRIES 12 nm FinFET for at nedsætte die størrelse og derved også power throughput. Ganske vist er TDP på 12 nm. kontra 14 nm ikke nedsat som sådan, men energiforbruget er blevet optimeret. En optimering, der på bundlinjen giver bedre ydelse med et nedsat forbrug. Processordelen anvender stærke teknologier såsom micro-op cache for at eliminere faraway fetches samt clock gating, der deaktiverer inaktive dele af kernen for at optimere energiforbruget.

 

tweak_dk_amd_ryzen_cpu_09_infinity_fabric

 

AMD har indført Infinity Fabric teknologi til de nye AMD Ryzen 2 processorer, som de også gjorde med Raven Ridge APU'erne.Teknologien kan bedst betegnes som en kommandocentral, der lynhurtigt kan flytte data fra eksempelvis CCX, hukommelsescontrolleren og eventuelle andre controllere/chipsets. Resultatet af Infinity Fabric teknologien er, at latency bliver heftigt nedsat, og det bliver derved muligt for processoren at lave ændringer i voltage, core clocks, power draw og lignende i noget, der næsten ligner realtime med de lave latencies, som de nye processorer kommer med. 

 

AMD SenseMI Teknologi

 

tweak_dk_amd_ryzen_vega_8_11_amd_sensemi

 

Pure Power

 

tweak_dk_amd_ryzen_zen_apu_02_energy

 

AMD's Ryzen 3 og 5 processorer er udstyret med et gigantisk netværk af sensorer, hvor der kan måles grader, ampere, volt og wattage på et enkelt trin (1mA, 1mW, 1mV og 1 grad celcius med en polling rate på 1000 pr. sekund.) Alle målingerne bliver sendt direkte ind i Infinity Fabric, som på et splitsekund kan rette i indstillinger for at optimere processoren på alle niveauer, hvilket giver optimal energiforbrug og ydeevne med mindst muligt forbrug.

 

Precision Boost 2

 

 

Alle nye Ryzen processorer kommer med Precision Boost 2 teknologien. Teknologien optimerer clockfrekvenser for maksimal workload på 25 MHz niveau. En fordel, der giver brugeren den bedst optimerede oplevelse og ikke mindst power ved behov. Den sikrer også en glidende overgang i clockfrekvensen for at undgå for store spring i ydeevnen. 

 

Extended Frequency Range (XFR2)

 

tweak_dk_amd_ryzen_2_09_overblik_extended_frequency_range

 

Som noget helt nyt har AMD udviklet Extended Frequency Range teknologien, der er en optimering af clock performance kontra termisk køleløsning. Kort fortalt går XFR2 teknologien ind og laver en præcis beregning af maksimal clock frekvens, under specifikke work loads, i forhold til den af brugeren valgte køleløsning. Så hvis man som forbruger vælger at montere en bedre køler, er processoren også i stand til at clocke lidt bedre og derved opnå en højere ydeevne. Billedet ovenfor er et glimrende eksempel på, hvordan det fungerer.

 

Neural Net Prediction/Smart Prefetch

 

 

AMD Ryzen serien er udstyret med en state-of-the-art AI, der med Neural Net Prediction teknologien konstant forsøger at forstå og lære af enhver applikation for at forudse programmets næste handling. Formålet med det er at klargøre næste CPU cycle til de rette instructions i næste workload.

 

Med Smart Prefetch kan Ryzen processoren lære og forstå en applikation og dens handlinger med formål at have ofte brugt data samt forventet data klar i CPU'en cachelagre.

 

X470 chipsettet forklaret

 

Den primære årsag til at AMD har bragt os X470 chipsettet er for at have energioptimering i højsædet med brugen af den mindre 12 nm GLOBALFOUNDRIES silicon die.

 

tweak_dk_amd_x470_chipset_01_overview

 

Men det hele stopper selvfølgelig ikke der, for med X470 har AMD også været i stand til at hæve den officielt understøttede clock frekvens på DDR4 modulerne fra 2667- til 2933 MHz. Chipsettet er desuden også skabt for at imødekomme CEC energikravene for 2019. Blandt andet er forbruget blevet optimeret til at sænke idle energiforbruget til under 2 watt. 

 

For at forbedre overclocking mulighederne på de nye 2nd generation Ryzen processorer har AMD også valgt at lave ændringer i strømstyringen på de nye X470 bundkort, hvilket i teorien skulle give os som slutbrugere muligheden for at få bedre overclocking resultater og generelle forhøjede base- og boost clock frekvenser.

 

NVMe RAID SSD setups som bootable devices er også blevet en fast del af X470 chipsettet, og som noget helt nyt har AMD lavet en ny StoreMI teknologi, som vi vil forklare lidt mere omkring.

 

AMD StoreMI

 

tweak_dk_amd_x470_chipset_03_storemi

 

AMD StoreMI er en helt ny teknologi, der giver ens bundkort mulighed for at kombinere almindelige pladediske med ens lynhurtige SSD'er. Formålet er her, at teknologien selv sørger for at adskille ofte brugte filer fra knap så ofte brugte filer. Derved kan de ofte anvendte filer i en given applikation lagres direkte på ens SSD, mens de andre filer i applikationen lagres på pladedisken.

 

Hvis enkelte filer kræver endnu hurtigere tilgang kan AMD StoreMI teknologien endda anvende op til 2 GB af ens hukommelse som en RAMDisk som et ultra hurtigt cachelager.

 

Konklusion: 

 

Først er det vigtigt at huske på, at Ryzen 2 er en justering af det vi fik med første generation af Ryzen, og altså ikke beregnet, som et formodentligt lidt større skridt frem, som jeg håber vi ser når den underlæggende Zen arkitektur bliver opdateret til Zen 2, hvilket vi forventer sker næste år.

 

amd_ryzen_2_cpu_render_tweak_dk

 

Så da jeg gik ind til testen af de nye CPUer, havde jeg ikke forventet nogen kæmpe spring i ydelse. Jeg synes dog det er nogen spændende ting, som AMD har arbejdet med. De fleste ting er opdateringer, som måske ikke umiddelbart er så tydelige, som opdateringen til mere energieffektiv Zen+ og tilpasningerne af AMDs SenseMI teknologier. Både Precision Boost og XFR kan nu bruges på flere kerner end tidligere, hvilket bestemt er lækkert at se og det kommer til at kunne mærkes på den generelle ydelse, for de fleste sammenlignet med Ryzen 1.

De ting, sammen med de højere generelle clockhastigheder, betyder at Ryzen 2 i den grad er en værdig afløser til Ryzen 1.

 

amd_ryzen_2_2700x_cpu_tweak_dk

 

Hvis vi kigger på ydelsen, så kan vi ikke komme uden om at Intel stadig er kongen, hvis gaming er det primære formål med ens PC. i7-8700K CPUen slog i alle gaming tests Ryzen i mine benchmarks, så der er ingen spørgsmål omkring førstepladsen der.

 

Men kigger vi ud over gaming og på de tungere opgaver, hvor man kan trække på det ekstra kerner og tråde, som vi fx ser i benchmarks som 7zip og Cinebench, så er der noget at hente ved at bruge Ryzen.

 

amd_ryzen_2_wraith_prism_cooler_cpu_tweak_dk

 

Pris:

 

Et sted hvor Ryzen også skiller sig uder er på prisen. Ryzen 7 2700X er et par hundrede kroner dyrere end en 8700K, men for den relativt lille prisforskel får man flere kerner, flere tråde og større cache. Hopper man ned til 2600X så matcher antallet af kerner og tråde 8700K, men til næsten 1000 kr. mindre og det er altså 1000 kr. der kan bruges på mere RAM, større grafikkort eller andet til et nyt system.

 

Så er der andre opgaver blandet ind i billedet end bare gaming, så synes jeg Ryzen er en meget tiltalende platform, og den er kun blevet mere tiltalende med Ryzen 2.

 

Men når det er sagt, så er der også et par forbehold man skal have med, hvis man springer på Ryzen. Det er stadig en platform, hvor man skal være en del mere opmærksom på hvilke RAM man vælger, da det er lidt mere RAM følsomt end Intel systemer. Det er blevet lettere med lanceringen af RAM kits der er markedsført som Ryzen kompatible, men det ER en ting det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på.

 

amd_ryzen_2_cpu_tweak_dk

 

I forhold til at springe på Ryzen 2 lige nu, så vil jeg også anbefale at slå koldt vand i blodet og vente lidt hvis man kan. Overordnet set så ser det ud til at tingene fungerer fint og jeg havde ingen større problemer under min test, men der var stadig et par underlige episoder og resultater, der kunne tyde på at der stadig er et par småting der skal tweakes.

 

Meget af det ligger uden tvivl på skuldrene af bundkort producenterne, der mangler at få tunet deres BIOS og drivers en anelse mere, før det hele falder helt i hak. Med en BIOS opdatering eller to vil de ting sikkert høre fortiden til, så tålmodighed kan måske spare en lidt besvær til at starte med. Vi har været i dialog med både ASRock og Gigabyte i løbet af testperioden, og de er meget bevidste om det og arbejder hårdt på at tilpasse tingene efter den feedback, som de blandt andet har fået fra os og andre anmeldere her op til lanceringen.

 

amd_ryzen_2_2600x_cpu_tweak_dk

 

Med de par små forbehold i baghovedet, så synes jeg at AMD med anden generation af Ryzen endnu engang har tilført noget meget positivt til CPU markedet. Det er ikke det bedste fit i alle sammenhænge, men det er så solide produkter, at Intel ikke længere kan læne sig alt for meget tilbage.

 

Det er svært at give en karakter i traditionel forstand her, da vi for det første har med to seperate CPUer at gøre, med to forskellige målgrupper og for det andet, fordi den kan ændre sig en del, inden for kort tid, baseret på evt. BIOS og driver optimeringer. 

 

Jeg lander på en samlet karakter på 8, og i den forbindelse ser jeg på Ryzen 2 og Zen+ opdateringerne mere generelt, og selvfølgeligt også hvordan de nye CPUer samlet set klarer sig i forhold til første generations Ryzen, som de afløser. 

 

 

Vores partnere