I9-9900KS er programsat til lancering i næste måned. Nogle bundkortudbydere, som ASRock og Asus, er allerede begyndt at udrulle nye BIOS versioner ud, som forberedelse af Intels nye chip.
Som kort opsummering, er i9-9900KS hovedsageligt en i9-9900K med højere base- og boostfrekvens. I9-9900KS kommer med et 4 GHz basis clock, men er i stand til at køre med 5 GHz over alle otte kerner.
Værd at notere sig er, at specifikationer ikke kom direkte fra Intel, men Asus må antages som værende en valid kilde. 127 W TDP, hvilket er 33,68% højere end dets modstykke. Den russiske detailhandler DNS Shop ser også ud til at bekræfte informationen, da de også lister i9-9900KS med den samme værdi.
Vi bliver bare nødt til at vente på, at Intel bekræfter det.
En 127 W TDP rating er den højeste, vi har set på en Intel mainstream desktop processor. Det er endnu højere end den kommende 10-core Comet Lake-S-chip, der rygtes at have en 125 W TDP.
I dette tilfælde forventer vi ikke, at alle Intel 300 seriens bundkort på markedet understøtter i9-9900KS. Måske kunne H310 eller B360 bundkort danne base for i9-9900KS, men processorens ydelse ville sandsynligvis være begrænset.
Sandsynligvis må vi kigge i retning af 370 eller Z390 bundkort for at kunne nyde i9-9900KS performance 100 procent.
Prisen og de endelige specifikationer, må vi vente med at få præsenteret i oktober.
Kilde & Image credit:
Intel