Angry Birds 2 ankommer i september 2019

Karaktererne fra Angry Birds vender tilbage i en helt ny film, som er sat til at få sin biografpremiere næste år.

Karaktererne fra Angry Birds vender tilbage i en helt ny film, som er sat til at få sin biografpremiere næste år.

 

Den originale Angry Birds-film blev udgivet tilbage i 2016. Den havde så stor succes, at der siden da er blevet snakket om at lave en efterfølger.

 

Nu har Sony og Rovio så endelig løftet sløret for, hvornår Angry Birds 2 ankommer. Filmen får helt præcist sin biografpremiere den 20. september 2019.

 

Angry Birds 2 forventes at have det samme hold af skuespillere som fra første film. Her var Jason Sudeikis, Josh Gad, Bill Hader, Danny McBride og Peter Dinklage nogle af dem, der valgte at lægge stemmer til filmens karakterer.

 

John Cohen forventes igen at stå for produktionen, mens Thurop Van Orman har landet rollen som filmens instruktør.

 

Den originale Angry Birds-film havde eftersigende en samlet indtjening på 352 millioner dollars. Det skal blive spændende at se, om den nye film formår at matche dette.