Toy Story 4 kan få premiere i 2019

Toy Story-filmene har været nogle af de mest sucesfulde animationsfilm nogensinde. Nu ser Toy Story-fortællingen endelig ud til at fortsætte efter flere års pause.

Toy Story-filmene har været nogle af de mest sucesfulde animationsfilm nogensinde. Nu ser Toy Story-fortællingen endelig ud til at fortsætte efter flere års pause.

 

Hvis du eller dine børn er nogle af dem, der har ventet i stor spænding på en fjerde film, så er der nu godt nyt at hente. Det er nemlig blevet bekræftet, at Toy Story 4 får premiere i 2019.

 

Filmen vil helt præcist ramme biograferne den 21. juni 2019. Det vil på det tidspunkt være tæt på ni år siden, at Toy Story 3 fik premiere.

 

Det blev allerede tilbage i 2014 annonceret, at der ville blive lavet en fjerde Toy Story-film. Man har dog ventet indtil nu med at løfte sløret for premieredatoen.

 

Den første Toy Story-film fik premiere i efteråret 1995. I Danmark skulle vi dog vente til foråret 1996 med at se den. Toy Story 2 ankom i 1999.

 

Det skal blive spændende at se, om Toy Story 4 kan blive lige så succesfuld som de tre første film. Forventningerne er i hvert fald høje i forhold til at se endnu en animationsfilm i meget høj kvalitet.