Din smart højtaler kan lytte med uden du ved det

google_home_touch_tweak_dk
Nye informationer viser, selvom det har været fremme utallige gange, at vores smart højtalere i hjemmet ”tilfældigvis” kunne lytter til vores samtaler.


Lytter din smart højttaler til dine private samtaler? Er det overhovedet muligt? En undersøgelse foretaget af forskere ved Northeastern University og Imperial College London har konkluderet, at nogle højtalere, drevet af superintelligente stemmeassistenter som Alexa, Google Assistant, Siri og Cortana, kan aktiveres ved en fejltagelse op til 19 gange om dagen.

Hvordan er det overhovedet muligt? Det ser ud til, at det hele baseres på tilfældigheder, hvor stemmeassistenter mistolkes vores stemmer gennem dialog. 

De stemmeassistenter, der er indbygget i disse smart højttalere, er lavet til at aktivere, når de hører deres ”wake word” eller sætning. For eksempel kan du sige ”OK Google” eller ”Hey Google” for at aktivere din Google Assistant-højttaler eller ”Alexa” for at aktivere Amazons virtuelle assistent.

Relevante artikler:

Bedste smart højtalere 2020

Wi-Fi Mesh netværk: Guide

Bedste trådløse routere 2020

Forskerne ved Northeastern University og Imperial College London fandt ud af, at smart højttalere, inklusiv den første gen Google Home Mini, Apple HomePod, Amazons anden- og tredje generation Echo Dot og Harman Kardon Invoke, blev rutinemæssigt aktiveret af andre ord end deres forprogrammeret ”wake word”, og som resultat heraf, lyttede med i op til 43 sekunder.

Forskerne foretog undersøgelsen ved at simulere forholdene i den virkelige verden. De satte smart højttalere til at afspille 125 timers lyd fra forskellige Netflix-shows, herunder The Office, The Big Bang Therory og Narcos (De flestes privatliv er forhåbentligt ikke som sidstnævnte).

Ved at optage videofeeds fra højttalerne for at registrere, om deres lys blev aktiveret, og ved at overvåge netværket for at se, om de var nogen form for data, der blev sendt til skyen, kunne forskerne se, hvornår smart højttalerne optog.

De fandt ud af, at smart højttalere i gennemsnit ville aktiveres op til 19 gange om dagen, hvor Apple HomePod var den største synder. Tale, der startede med et ”Hej” eller ”Hey”, efterfulgt af et ”S” og en vokal, eller tale, der lød som ”ri”, typisk var den skyldige aktiverings-kommando bag de forkerte aktiveringer. Eksempler på tale, der fejlagtigt aktiverede Siri, omfattede; ”hey, sorry”, ”I'm sorry”, og sågar ”historians”.

Mens Echo Dot blev aktiveret færrest gange under undersøgelsen, blev Alexa aktiveret af udtrykket ”my pants on” - hvilket kunne vise sig pinligt i visse situationer.

Kun 8,44% af aktiveringerne forekom konsekvent på tværs af 75% af alle tests, hvilket forskerne forklarede med "could be due to some randomness in the way smart speakers detect wake words, or the smart speakers may learn from previous mistakes and change the way they detect wake words"

Hvis du er bekymret for at vække din smart højttaler ved et uheld, kommer mange modeller med muligheden for at slå deres indbyggede mikrofoner fra. Amazon Echo og Google Home og Nest-højttalere har en dedikeret knap, mens mange smart skærme leveres med en fysisk kamera-slider for at blokere kameraet fra optagelse.


Source & Image credit:

Geekwire, Indenpendent



Vores partnere