Ny Smart Home standard på vej?

smart-home
Hvis du ser glæder dig til en fremtid, hvor du kan styre hjemmet med en simpel kommando, og alt virker uden problemer, så er der måske godt nyt. Nogen af verdens største producenter inden for Smart Home udstyr, er gået sammen om at arbejde på en ny fælles standard, der vil gøre den fremtid lettere.


Det er Amazon, Google og Apple, der har slået sig sammen og lavet en aftale om at udarbejde en ny fælles standard for Smart Home enheder. Projektet, som går under navnet "Project Connected Home Over IP", sigter efter at simplificere udviklingen af enheder til Smart Home universet, og gøre det lettere for forbrugerne, at få alt til at tale sammen uden problemer med forskellige systemer og standarder. 

google-home.jpg

Selv om ingen af de tre store producenter ligefrem har været kendt for at være åbne omkring deres produkter, og mest af alt har gjort hvad de kunne for at holde forbrugerne i deres eget hjørne af markedet, så lader det til at der er nye boller på suppen. Den nye standard skulle efter sigende sigte efter at være Open Source, hvilket burde gøre det lettere for mindre producenter at komme med på vognen. 

Det er naturligvis en fordel, da det vil holde udviklingsomkostningerne nede for mindre og nye virksomheder, og det betyder at de tre store producenter kun vil have begrænset indflydelse over de ny spillere på markedet. I sidste ende burde det også betyde forbedrede muligheder for os som forbrugere, med forhåbentligt flere og bedre Smart Home produkter. 

amazon-alexa.png

Det nye projekt betyder dog ikke at eksisterende standarder nødvendigvis sparkes helt på porten, og Amazon, Apple og Google vil for eksempel stadig arbejde sammen med Zigbee Alliance. 

Der er stadig ikke noget konkret om den nye standard, da arbejdet først lige er begyndt. De primære fokuspunkter vil dog være sikkerhed, driftsikkerhed og problemfri brug. Vi kommer dog nok til at vente lidt på at høre noget mere håndfast fra det nye projekt, da de først forvente første udkast til den nye standard klar i slutningen af 2020. 

Vores partnere