Den fortsat populære Philips Hue serie, fra Signify, udvides nu med en række nye produkter, som dermed udvider sortimentet. De nye smarte lyskilder inkluderer eksempelvis en ny produktserie af indendørs lamper (Centris), en opdateret Philips Hue Lightstrip, en ny Hue Bloom, samt en ny række Bluetooth-kompatible Philips Hue White Ambiance lamper.
Philips Hue er at finde blandt de førende producenter inden for smart pærer, og vi lavede en grundig gennemgang via vores Philips Hue: Alt du skal vide
Herunder ser vi nærmere på de forskellige nye Philips Hue produkter
Philips Hue Bloom
Bloom bordlampen har også modtaget en opgradering, der nu resulterer i dybere farver og et boost i lysstyrken, så den når op på 500 lumen. Farvetemperaturen kan ydermere justeres fra 2000K varm hvid, til koldt dagslys på 6500K. Sidst men ikke mindst er den nye Bloom også kompatibel med Bluetooth.
Pris: 599 kroner
Philips Hue White A21
Den nye og kraftigere Hue A21 pære har en lysstyrke op til 1600 lumen, hvilket svarer nogenlunde til en traditionel 100W pære. Den nye pære er en anelse større end andre Hue-pærer og egner sig perfekt til steder hvor der er behov for god belysning, eksempelvis i køkkenet.
Pris: 199 kroner
Philips Hue Lightstrip Plus
Den forrige Lightstrip kunne forlænges eller forkortes efter behov, men som noget nyt med den nye Lightstrip Plus, kan man også genbruge de afkortede stumper, eller sammenkoble to lyskæder. Ud over dette, er den nye og forbedrede Lightstrip også kompatibel med Bluetooth.
Pris: 599 kroner
Philips Hue Centris
Centris er Philips nye bud på en loftslampe med en hovedlampe og 2-4 spots. Hver spot kan roteres 350 grader, så du kan fokusere på specielle steder i rummet. Hue Centris styres ved hjælp af Bluetooth og tale, hvor lysstyrken of farver kan ændres.
Starter fra 2.099 kroner
De nye Hue-produkter kan købes allerede nu.
Læs også: Philips Hue: Alt du skal vide
Herunder får du et overblik over produkterne, samt de vejledende priser.
Philips Hue A21 pære: 199 kroner.
Philips Hue Centris loftsspot (fås i hvid og sort) i fire størrelser: 2.099-3.399 kroner.
Philips Hue Bloom: 599 kroner (fås i hvid og sort)
Philips Hue Lightstrip Plus: 599 kroner for 2m startpakke med stik. 199 kroner for 1m forlænger.
Sidste gang vi stiftede bekendtslab med Philips Hue, var i vores fælles projekt: RGB Gaming med Philips Hue
Billeder og kilde: Philips Hue