Annoncørbetalt indhold: Vi takker Philips Hue for at stille produkter til rådighed til udarbejdelse af artikel og video.
Vi har tidligere taget et kig på nogen af de muligheder, som man har med den nye Play HDMI Sync Box fra Philips Hue. Ii dag tager vi et kig på selve opsætningen og brugen af Play HDMI Sync Box fra Philips.
Gik du glip af vores første artikel, så kan du se den her
I nedenstående video tager vi et grundigt kig på selve opsætning og konfiguration af Philips Hue Play HDMI Sync Boxen:
Inden vi begynder, er det vigtigt at være opmærksom på, at Philips HDMI Sync Boxen ikke kan bruges for sig selv. Det kræver, at man allerede har et Philips Hue setup med mindst én pære, lampe eller lightstrip og en Hue Bridge.
Der er selvfølgelig nogen af Philips Hue produkterne, der passer bedre sammen end andre med HDMI Sync Boxen fra Philips. Et godt bud på dette, er den nye Play Gradient Lightstrip, som er beregnet til montering bagpå et TV eller en skærm. Philips Play Gradient Lightstrip findes i tre størrelse fra 55 tommer og hele vejen op til 75 tommer.
Et andet rigtigt godt og fleksibelt alternativ er Hue Play lamperne, der også er godt egnede til brug sammen med HDMI Sync Boxen og et TV. De aflange smalle lamper er lette at placere bagved eller omkring en skærm.
Den fysiske opsætning af Philips Hue Play HDMI Sync Box klares hurtigt. Play HDMI Sync Box forbindes til strøm og til TV'et via HDMI-out stikket på bagsiden af enheden. Det er vigtigt, at Play HDMI Sync Boxen er den sidste enhed, der sluttes til TV'et. Så hvis man for eksempel har en receiver eller andet, der kombinerer lyd- og videoinputs fra forskellige enheder, så skal den sættes ind i HDMI Sync Boxen.
Play Sync Boxen understøtter HDMI 2.0b med HDCP 2.2. Der er mulighed for op til 4K ved 60 Hz, og der er understøttelse for HDR10+ og Dolby Vision, så heldigvis er man ikke begrænset, hvis man har behov for de nye formater.
Når man har sluttet sine enheder til, så foregår opsætningen via den medfølgende app, som kan hentes til både Android og iOS enheder. Her vil du få brug for både Philips Hue Sync appen og den almindelige Philips Hue app for at komme igennem opsætningen.
Download apps
Philips Hue Sync appen til Android
Philips Hue Sync appen til iOS
Hvis man allerede har opsat sit Hue lys, kan man springe direkte videre til opsætningen af Sync Boxen. Hvis man har købt sig sine første Hue lyskilder sammen med HDMI Sync Boxen, så skal de sættes op først, INDEN man går videre til HDMI Sync Box opsætningen.
Når lyset er på plads, kan man gå videre til HDMI Sync Box opsætningen. Her starter man med at bruge Hue Sync appen for at forbinde Sync Boxen med den Hue Bridgen. Det er hurtigt overstået, og appen guider dig igennem processen trin for trin. Det kan ikke gøres mere brugervenligt.
Opsætningen starter via Bluetooth, men man skal undervejs koble sig det samme hjemmenetværk, som man har resten af sine Philips Hue enheder tilsluttet. Så husk at have din Wi-Fi kode klar til opsætningen af Philips Hue Play HDMI Sync Boxen.
Opsætningen af Sync Boxen tog for mig omkring fem minutter, og den sluttes af med, at der kontrolleres for om softwaren er den nyeste version. I mit tilfælde var der en nyere opdatering klar til download, og den blev automatisk installeret som en del af processen.
Når denne process er gennemført, springer man over i den normale Philips Hue app. Her skal man sætte et underholdningsområde op. Her oplyser man systemet om, hvilke Philips Hue enheder man ønsker at bruge sammen med Philips Hue Play HDMI Sync Boxen.
Herefter kan man trække dem rundt i appen og placere dem i forhold til skærmen.. Man kan også angive, hvilken højde lysene er placeret i. Det kan være gulvhøje, TV højde eller loftshøjde.
Mens man er ved at konfigurere de forskellige lys, blinker de valgte lamper, så man hele tiden er sikker på, hvilken pære du er ved at tilpasse. I vores test her har vi brugt den nye Play Gradient Lightstrip på bagsiden af TV'et sammen med to Play lamper under TV’et og to Hue Signe eller SIGNE lamper på gulvet på hver side af fjernsynet.
Selv med alt vores tilgængelige udstyr stillet til rådighed fra Philips, så er vi kun halvvejs i forhold til, hvor mange lyskilder man kan tilføje. Hvis man for eksempel vil sætte det op hjemme i sin stue, så er der mulighed for at tilføje op til ti enheder, der frit kan placeres i rummet. Her skal man være opmærksom på, at informere Hue appen, hvordan de er placeret, så HDMI Sync Boxen kan følge med og tilpasse lyset.
Når underholdningsområdet er konfigureret, er smartbelysningen klar til brug. For at starte Sync Boxen skal man tilbage til Sync Appen. Her vælges, hvilken type indhold man vil benytte. Det kan være video, musik eller spil.
Lyset kan indstilles i fire forskellige trin alt efter, hvor meget man vil have lyset til at reagere på billeder og lyd. Endelig kan man vælge lysstyrken. Nogen vil helt sikkert finde lyset forstyrrende på ekstrem indstillingen, mens andre vil synes, at effekten er for svag ved diskret.
Herfra er det ellers bare at lege og forsøge dig frem med appen og de forskellige muligheder. Hvis man vil have forskellige lys, alt efter om man for eksempel ser film eller spiller PlayStation, så er det muligt ved at oprette forskellige underholdningsområder, hvor man vælger det lys, man vil have med.
Med tilføjelsen af Play HDMI Sync Boxen til det eksisterende Philips Hue økosystem har vi nu muligheden for det ultimative smart lys til både hverdagen og til det avancerede underholdningssetup.
Kombineres Sync Boxen med de nye muligheder, som Play Gradient Lightstrip eller Play lamperne, har har man et godt grundlag for et lækkert mediesetup. Jeg har i hvert fald haft en rigtig god oplevelse i min tid med HDMI Sync Boxen. Det giver i den grad et ekstra spark til underholdningen og trækker en med ind i underholdningen på en helt ny måde, når man ser TV eller andet medieinhold.
Vi har trukket en vinder. I denne omgang siger vi tillykke til Palle_DK, som har bekræftet.
**GIVEAWAY** Konkurrencen er slut
I samarbejde med Philips Hue, igangsætter vi en Philips Hue HDMI Sync Box giveway.
Det eneste du skal gøre for at deltage, er at smide en kommentar i nedenstående kommentarfelt. Vil du have et ekstra lod i puljen, kan du smide en kommentar under vores video på YouTube. Du finder videoen HER
Vi trækker en vinder den 18. december 2020.
Vinderen offentliggøres her, hvor efter vinderen kontaktes. Hører vi ikke fra den udtrukne vinder inden 7 dage, vil en ny vinder udtrækkes.