YouTube Music nu tilgængelig på Android TV

YouTube Music Android TV
Google har angiveligt tilføjet YouTube Music på Android TV. I sin nuværende tilstand findes tjenesten som en separat fane i YouTube-appen til Android TV. Ifølge Android Police har Google tilføjet fanen Music sammen med YouTube Music logoet i YouTube-appen gennem en nylig ændring på serversiden.

Fanen giver adgang til flere YouTube musikfunktioner, herunder den musik, du kan lide, sektionen2 Music For You”, der indeholder Your Mix, Your Likes, Discover Mix, Genre, Mood Stations, Playlists, Artist Stations, samt Recommended Playlists. 

Android Police påpeger, at musikafspilning starter, når du markerer et mix. Med andre ord behøver du ikke engang at trykke på en knap for at begynde at afspille musiknumre. 

Der er dog en umildbar begrænsning med YouTube Music integrationen på nuværende tidspunkt, og om det skyldes en fejl, eller det er noget vi skal forholde os til rent funktionsmæssigt, er endnu for tidligt at konkludere på. Musikken stopper, når du skifter apps. Derfor bliver du nødt til at gå Chromecasting-vejen, hvis du har brug for at spille dit musikbibliotek i YouTube Music. 

Der er ifølge Android Police tilsyneladende heller ingen muligheder for at blande / gentage eller skifte lyd / video. Andre begrænsninger inkluderer mangel på styring af afspilningslister, ingen adgang til det komplette bibliotek, uploadet musik samt tidssynkroniserede tekster. 

Google bør løse de fleste af de begrænsninger, der er anført her i de kommende måneder. Hvis du har et Android TV, burde du kunne se fanen Music allerede. Præsenteres du ikke for denne, skal du sørge for, at din YouTube-app er opdateret til den nyeste version på Google Play.


 

Source & Image credit: 

Google, Android Police

Vores partnere