Imens vi nærmer os den officielle lancerings-dato for den kommende OnePlus 7-serie, kan vi se frem til nogle spændende features, som allerede er blevet bekræftet.
Det nyeste på fronten, er inkluderingen af lynhurtig UFS 3.0 lagerplads. hvilket er den nyeste og hurtigste standard indenfor lagring, i smartphones.
OnePlus’ CEO – Pete Lau, nævner desuden i sit tweet, at det er hele OnePlus 7 serien der bliver udstyret med den hurtige lagring, og ikke kun OnePlus 7 Pro.
Sammenlignet med forgængeren UFS 2.1, er UFS 3.0 teknisk set dobbelt så hurtig, og det vil betyde at stort set alt du laver på mobilen, foregår meget hurtigt.
Hvis vi kigger henimod displayet i OnePlus 7 Pro, så ser tingene også interessante ud.
Det er nemlig også bekræftet at displayet i OnePlus 7 Pro er HDR10+ certificeret, hvilket indtil videre er en sjælden feature blandt andre smartphones, her er det eksempelvis kun Samsung Galaxy S10, der er også er med på vognen.
Udover dette, er skærmen desuden også baseret på AMOLED teknologien, med en frekvens på hele 90hz. Skærmen er faktisk allerede blevet testet ved DisplayMate, hvor den har opnået den højeste karakter ”A+”.
"HDR10+ is the future of not just television displays, but also smartphone displays as well. We hope that our newest device will set a new benchmark for the smartphone industry and open up a new world of visual fluidity for users. We're glad we are leading the ranks in sharing quality technology with the world." Udtaler Pete Lau – CEO for OnePlus.
OnePlus 7-serien ser bestemt lovende ud, og vi må vente med tålmodighed indtil d. 14 maj, hvor hele sløret løftes.
Billede og kilder: Android Authority, GSMarena, Twitter