smartphone

AUTHOR :
PUBLISHED : 2018-12-11 11:15:54

OnePlus og McLaren sætter fartrekord med ny OnePlus 6T McLaren Edition


OnePlus og McLaren præsenterer i dag OnePlus 6T McLaren Edition. Den nye telefon leverer intet mindre end 10 GB RAM, kan oplades på kun 20 minutter og er lavet i samme kulfibermateriale som McLarens Formel 1-biler.

Vi skrev forleden om McLaren Edition OnePlus 6T udstyres med 10GB RAM og 256GB lager, og nu er den offielle pressemeddelse kommet. 

 

**Pressemeddelse

 

OnePlus og McLaren præsenterer i dag OnePlus 6T McLaren Edition. Den nye telefon leverer intet mindre end 10 GB RAM, kan oplades på kun 20 minutter og er lavet i samme kulfibermateriale som McLarens Formel 1-biler.

 

Fra tirsdag den 18. december bliver det muligt at få fingrene i den nye, eksklusive OnePlus 6T McLaren Edition. Den nye telefon er et resultat af et nyt samarbejde mellem OnePlus og McLaren, der begge deler visionen om at levere det hurtigste på markedet.


"OnePlus 6T McLaren Edition er vores hurtigste og mest teknologisk avancerede telefon nogensinde. Det er en hyldest til godt håndværk, og vi er ekstremt begejstrede over at kunne slå os sammen med McLaren, så vi kan give vores fans den uovertrufne følelse af fart og råstyrke, som vi kender fra Formel 1," siger Pete Lau, CEO i OnePlus.

Bygget som en Formel-1 og med 10 GB RAM
OnePlus 6T McLaren Edition er en kombination af hastighed, teknologi og æstetik. Telefonens bagside er udsmykket med et u-formet design i McLarens berømte papaya-orange farve, der er inspireret af lydens hastighed. Og med inspiration fra McLarens karakteristiske bildesigns er OnePlus 6T McLaren Edition lavet i den samme slags kulfiber, der bliver brugt til McLarens MCL33 Formel 1-biler.

Det samme 3700mAh-batteri fra OnePlus 6T er også at finde i den nye telefon, men denne gang opdateret med Warp Charge 30, der er en videreudvikling af OnePlus' effektive Fast Charge-teknologi. Det nye Warp Charge 30 giver dig dermed en hel dags batteri på kun 20 minutters opladning.

OnePlus 6T McLaren Edition har hele 10 GB RAM, der sammen med Qualcomms Snapdragon 845 processor gør telefonen i stand til klare opgaver, hvor andre telefoner må smide håndklædet i ringen.

"OnePlus 6T McLaren Edition er kulminationen på flere måneders samarbejde mellem OnePlus' og McLarens' ingeniører, designere og udviklere. Vi havde et mål om at skabe en telefon, der leverer råstyrke på et niveau, vi aldrig har set før, og takket være vores partnere fra OnePlus kan vi levere et produkt, der lever op til vores motto om uovertruffen fart og kraft," lyder det fra Zak Brown, CEO i McLaren Racing.

Pris og tilgængelighed
OnePlus 6T McLaren Edition koster 5399 DKK og kan købes fra den 18. december hos Telia, Proshop og online på oneplus.com

Billede & Kilde
OnePlus, McLaren