AUTHOR : Kasper Duelund Jensen
PUBLISHED : 2018-04-18 01:40:05

Opdateret Nokia 6-model udgivet i USA


Langt de fleste smartphones havner før eller siden i USA. Denne gang er det den nye Nokia 6 som har taget turen.

Langt de fleste smartphones havner før eller siden i USA. Denne gang er det den nye Nokia 6 som har taget turen.

 

HMD Global, som i dag står for at fremstille Nokia-mærkede smartphones, valgte i starten af året at lancere en opdateret model af den oprindelige Nokia 6.

 

Nu er den blevet udgivet i USA, hvor den kan købes for en pris på 270 dollars, hvilket svarer til 1.627 kroner.

 

Den nye Nokia 6 er i forhold til sin forgænger blevet tildelt en hel række af markante forbedringer.

 

Mens den originale model måtte nøjes med en Snapdragon 430 processer og 3GB RAM, så er den opdaterede model blevet udstyret med en Snapdragon 630 processer og 4GB RAM.

 

Den nye Nokia 6 er helt sikkert en interessant tilføjelse til det amerikanske smartphone-marked. Det skal derfor blive spændende at se, hvordan amerikanerne vælger at tage imod den.

VORES PARTNERE