Razer har netop annonceret den nye Razer Phone 2, som de lover vil blive selve definitionen af mobil ydelse og ægte mobil gaming.
Efter at Razer har været med til at skabe kategorien, gaming telefoner i 2017, har Razer nu været med til at presse grænserne for hvad begrebet indeholder, yderligere.
Den nye Razer Phone 2 er til højre.
Læs vores test af Razer Phone - Smartphone med 120Hz superdisplay
Min-Liang Tan, CEO fortæller:
“The first Razer Phone disrupted the smartphone industry and created a new category … With the Razer Phone 2, we have pulled out all the stops to define flagship and gaming on our terms.”
Et stort statement fra Razer, om at have disruptet smartphone industrien. Om de direkte disruptede hele industrien, kan godt stilles spørgsmålstegn ved. Men de skabte utvivlsomt en ny kategori af smartphones.
Performance i spil
Razer Phone 2 tilbyder op til 30% højere ydelse end sin forgænger. Takket være en kombination af de nyeste komponenter og innoverende køleløsninger.
Med et Qualcomm 845 snapdragon chipset, og et Qualcomm Adreno 630 grafikkort, lover Razer at Razer Phone 2 kommer til at levere top ydelse i selv de mest krævende apps. Yderligere skulle Razer Vapor Chamber kølingen sikre det ypperste køling i industrien.
Med vapor chamber teknologien har Razer efter sigende skabt et større overfladeområde, hvor varmen kan overføres til luften, for derigennem at kunne vedholde høje framerates imens enheden forbliver køligere end konkurrenternes enheder.
Kamera med masser af funktioner
Razer Phone 2 byder også på forbedringer af kameraet. På bagsiden findes der nu et dual-camera setup, som efterhånden er blevet standard hos flagskibstelefonerne. Kameraet byder på et 12MP vidvinkel objektiv med optisk billedstabilisering samt et 12MP telefoto objektiv med 2x optisk zoom.
Razer lover glimrende performance uanset om der er hurtige bevægelser eller i dårlig belysning, takket være Sony IMX sensoren, som er indstillet til at give billeder uden forvrængning med glimrende farvegengivelse.
På forsiden bliver vi forkælet med et 8MP kamera, som understøtter video streaming ved full HD. Twitch streaming på mobilen, anyone?
Selve appen der driver kameraet, byder på en optimeret oplevelse når man udelukkende bruger en hånd til portrætter og panoramaer. Razer lover at de kontinuerligt vil opdatere software, så du altid vil få den bedste billedoplevelse på Razer Phone 2.
Arrr Gee Bee! (A pirates life for me!)
Razer Chroma er selvfølgelig implementeret i den nye Razer Phone 2, det betyder masser af RGB madness og ifølge Razer selv, er det verdens mest populære RGB system.
På bagsiden af telefonen findes et Razer logo med RGB i 16.8 millioner farver, som kan bruges til at levere farvekodede meddelelser fra apps (f.eks Facebook eller WhatsApp). Chroma giver også mulighed for custom indstillinger, såsom statisk, spektrum cyklus eller ‘breathing’.
Razer Phone 2 har også fået en opgradering på opladningsfronten. Nu tilbyder den nemlig Wireless Charging, da den har fået en glasbagside (tab den ikke!). På samme tid kommer der også en wireless charger med mere fantastisk RGB.
Opladning kan også foregå via USB-C, med Qualcomms QuickCharge 4+ kan du lade telefonen fra 0% til 50% på under 30 minutter.
Sidst men ikke mindst er telefonen IP67 rated.
Skærm til nye højder!
Skærmen er kanalen til oplevelser med alle gaming devices. På Razer Phone 2 er der en 120hz skærm, som har fået et performance boost, som sikrer lækker visning af høje framerates og minimal lag og stutter.
Razer Phone 2 kommer med et 5,7” UltraMotion IGZO display, som er det eneste i industrien som leverer både 120hz skærm refresh og 120hz touch sampling.
Ligeledes lover Razer en lysstyrke som er 50% bedre end forgængeren.
Sound matters!
To styk frontrettede højttalere, med opgraderet hardware og Dolby Atmos sikrer en endnu højere og klarere lyd i telefonen.
Placeringsmæssigt findes de ved top og bund af Razer Phone 2, og tillader på den måde både lækker lyd og god ergonomi, selvom man gamer i timevis.
Batteriet…
Batteriet i Razer Phone 2 har fået en kapacitet på 4000 mAH. Razer lover endvidere kontinuerligt at arbejde på batteribrugen via software.
Forgængeren lovede 10 timers batteritid med 90hz på skærmen, her “one upper” Phone 2 sin forgænger og giver 10 timer ved 120hz.
Razer Cortex
Razer introducerer nu også Razer Cortex som er en app bygget til at hjælpe smartphone gamere. Cortex hjælper brugeren med at optimere og organisere deres spil på telefonen og foreslår nye 120hz optimerede spil. Den optimerer også ydelsen i spillene enten automatisk eller manuelt. Telefon overclocking?!
Razer Cortex skal downloades på Google Play Store.
Specifikationer:
- Qualcomm Snapdragon 845 (2.80 GHz) + Adreno 630, Vapor Chamber Cooling
- 8GB LPDDR4X
- 64GB intern hukommelse
- SIM + MicroSD (op til 1TB)
- 5,72” IGZO LCD (1440 x 2560)
- 120 Hz, Wide Color Gamut
- Gorilla Glass 5
- Multi Touch
- 12MP + 8MP kamera
- Stereo speakers
- 4000 mAh Li-Po batteri
Wireless charging
802.11 a/b/g/n/ac
MIMO
Bluetooth 5.0
- IP67
- 158.5 mm x 78.99mm x 8.5 mm
- Android 8.1
Image credit og Kilde:
Razer