AUTHOR : Kasper Duelund Jensen
PUBLISHED : 2018-01-25 17:37:32

Så godt sælger iPhone X


Det er ikke længe siden, at Apple valgte at udgive den længe ventede iPhone X. Nu kan vi se, hvor godt den siden da har solgt.

Det er ikke længe siden, at Apple valgte at udgive den længe ventede iPhone X. Nu kan vi se, hvor godt den siden da har solgt.

 

Det har indtil nu været uvist, hvor godt iPhone X egentlig sælger. Det er nu blevet offentliggjort i en rapport fra research-virksomheden Canalys.

 

Canalys bekræfter, at der i fjerde kvartal af 2017 blev solgt hele 29 millioner iPhone X-eksemplarer på verdensplan.

 

For at sætte det lidt i perspektiv, så formåede Apple i fjerde kvartal i 2016 at sælge 46,7 millioner iPhone-enheder.

 

Det skal dog nævnes, at dette tal dækker over alle tilgængelige iPhones på daværende tidspunkt, mens iPhone X altså har solgt 29 millioner eksemplarer for sig selv.

 

Canalys mener også at vide, at iPhone 6s, iPhone 7 og iPhone SE fortsat sælger fremragende.

 

VORES PARTNERE