smartphone

AUTHOR : Kasper Duelund Jensen
PUBLISHED : 2018-02-15 14:37:30

Specifikationer og priser på Galaxy S9 måske sluppet ud


Vi nærmer os så småt den længe ventede lancering af Samsung Galaxy S9, som vil finde sted den 25. februar under MWC 2018 i Barcelona. Her er lidt brugbare informationer til dig, der ikke kan vente.

Vi nærmer os så småt den længe ventede lancering af Samsung Galaxy S9, som vil finde sted den 25. februar under MWC 2018 i Barcelona. Her er lidt brugbare informationer til dig, der ikke kan vente.

 

Galaxy S9 kommer til at blive lanceret tidligere end tilfældet var det med Galaxy S8, der sidste år måtte vente indtil marts med at blive lanceret.

 

Samsung har endnu ikke udsendt en officiel meddelelse omkring, hvornår Galaxy S9 vil være tilgængelig.

 

Rygtebørsen mener dog at vide, at forudbestillingen starter den 1. marts. Omkring to uger senere burde Galaxy S9 være at finde på butikshylderne.

 

Galaxy S9 forventes at blive prissat til at koste 789 pund, hvilket svarer til 6.600 kroner. Galaxy S8 lå sidste år i nogenlunde samme prisklasse.

 

Galaxy S9 ankommer angiveligt med en QHD+ Super AMOLED-skærm. Skærmen vil desuden have en helt ny beskyttelses-teknologi, der er afvisende over for vand.