Udvikler Huawei allerede på en 7nm FinFET Kirin 990 med dedikeret 5G Modem

Lad os indlede fortællingen med at slå fast ingen officielle informationer omkring nedenstående, kommer fra hestens egen mule. Flere udenlandske medier omtaler derimod Huawei som værende i gang med udvikling af et nyt 7nm FinFET chipset.

Lad os indlede fortællingen med at slå fast ingen officielle informationer omkring nedenstående, kommer fra hestens egen mule. Flere udenlandske medier omtaler derimod Huawei som værende i gang med udvikling af et nyt 7nm FinFET chipset.

 

Dette til trods for Kirin 980 så dagens lys for få måneder siden. En af bevæggrundene skal findes i nuværende Kirin 980 ikke kommer med et dedikeret 5G modem til next-generations trådløse hastigheder og teknologier, som banker hårdt på for at træde ind i varmen. Her skulle Kirin 990 kombineret med et Balong 5000 Modem, bringe nyt til bordet i en 7nm FinFET version og kunne håndtere 5G hastigheder.

 

 


Ifølge industriens kilder, producerer TSMC det nye chipsæt, og Huaweis datterselskab, HiSilicon, vil investere mere end 28 millioner dollars i forskning og udvikling, da omkostningerne ved testning er ublu, og nemt kan få ben at gå på. Ligesom Kirin 980 SoC, vil Kirin 990 angiveligt blive lavet ved hjælp af 7nm-processen som nævnt ovenfor, og den vil også have Cortex-A76 kerner med i bagagen.

 

Mens den samlede arkitektur i det nye chipset er tippet til at være det samme som Kirin 980, vil det nok være den første processor fra firmaet til at have Balong 5000 monteret, og som er certificeret til 5G-hastigheder. Desuden forventes den nye chip at tilbyde et performanceboost på minimum 10 procent, og angiveligt forbruge 10 procent mindre strøm end dets forgænger. På dette tidspunkt er der ingen officielle oplysninger tilgængelige om det potentielt kommende chipsæt.


Huawei ikke har kommenteret på eksistensen af en kommende SoC, og derfor må vi i første omgang forholde os til jungletrommerne.

 

Billeder & Kilde
Huawei, Releasesoon

 

Vores partnere