Xiaomi på vej med konkurrent til Razer Phone

Razer Phone fik masser af omtale, da den blev lanceret i november sidste år. Nu er tiden kommet til, at Razer Phone får noget tiltrængt konkurrence.

Razer Phone fik masser af omtale, da den blev lanceret i november sidste år. Nu er tiden kommet til, at Razer Phone får noget tiltrængt konkurrence.

 

Xiaomi er lige nu i gang med at arbejde på en ny gaming-smartphone, der skal kunne konkurrere med Razer Phone.

 

Den nye gaming-smartphone forventes at blive lanceret den 13. april under et event i Beijing, Kina.

 

Det bliver dog ikke Xiaomi, som kommer til at stå for lanceringen. Den ære falder i stedet til en virksomhed ved navn Black Shark.

 

Ikke nok med det, så er det også Black Shark, der skal stå for selve brandingen. Det er dog intet problem for Xiaomi, der aktivt støtter op om Black Shark.

 

Der er endnu ikke blevet bekræftet, hvilke features den nye gaming-smartphone ankommer med. Den forventes dog at have en Qualcomm Snapdragon 845 processer og 6-8GB RAM.