Apple inviterer til iPhone event i september

apple_september_iphone_event_2019
Apple har netop sendt invitationer ud til det årlige event i september, hvor deres nye række af iPhones præsenteres.


Traditionen tro, afholder Apple deres årlige event i september, hvor de viser deres nyeste bud på en smartphone.

Datoen er den 10. september i Steve Jobs Theater I Cupertino, of begivenheden bærer titlen "By innovation only"

Under dette event, kan vi se frem til at Apple præsenterer deres nyeste iPhones, samtidig med at vi måske hører noget nyt om den næste generation indenfor Apple Watch.

Hvis Apple holder sig til planen om tre iPhones, kan vi forvente at se en iPhone 11 (måske XI?) og iPhone 11 Max, derudover ser vi højest sandsynligt også en opdateret udgave af iPhone Xr. IPhone 11 og 11 Max er rygtet til en ankomme med en Super Retina OLED skærm, og et triple-kamera på bagsiden. Efterfølgeren til det billigere alternativ IPhone Xr, vil muligvis være udstyret med et dual-kamera, modsat sidste års model med en enkelt linse. De kommende iPhones skulle meget gerne lande med Apples efterfølger til A12 chippen - A13.

Udover de kommende iPhones, er det også muligt at vi ser et Apple Watch 5, men måske også en opdateret udgave af entry-level iPad, med en større 10,2" skærm, samt nye iPad Pro modeller - højest sandsynligt med en Apple A13X SoC.


Apple livestreamer selvfølgelig eventet d. 10 september kl. 19, dansk tid, så alle har mulighed for at følge med i lanceringen.


Billede og kilder: Apple, The Verge, Notebookcheck

Vores partnere