IFA 2019: Nokia klar med en ny række telefoner

Nokia_7.2
Nokia har netop lanceret en række nye telefoner under den årlige IFA messe, i Berlin. Den nye line-up af mobiler består af Nokia 7.2, Nokia 6.2, Nokia 800, Nokia 2720 og sidst, men ikke mindst Nokia 110. Her tager vi et nærmere kig på dem.


Nokia 7.2

Nokia 7.2 er det mest premium medlem i den nye række af telefoner, hvor den befinder sig i mid-range segmentet.

Smartphonen er støbt i Gorilla Glass 3 på begge sider, og specifikationerne lyder på blandt andet en 6,3” PureDisplay Full HD skærm, med et waterdrop-notch, hvori vi finder et 20MP selfie-kamera. Kameraet på bagsiden består af 3 linser og en blitz, omkranset af en cirkel i glas. Dette består henholdsvis af en 48MP hovedlinse, en 5MP dybde-sensor og en 8MP vidvinkel-linse. Hjernen i mobilen er en mid-range Snapdragon 660 chip, der er sammenkoblet med enten 4GB eller 6GB RAM (mulighed for at udvide med et hukommelseskort op til 512GB). Batteriet er på fornuftige 3500 mAh.
Telefonen kommer med Android 9, baseret på Android One.


Nokia 7.2 kan købes i Danmark i oktober til en pris på 2.199 kroner for 4GB/128GB og 2.699 kroner for versionen med 6GB/128GB. Farvevalget byder på en sort "Ceramic Black", en hvid "Ice" samt en grøn "Cyan Green".

Nokia_7.2_cyan_green_ice.jpeg


Nokia 6.2

Nokia 6.2 er lillebroren til 7.2, men den byder stadig på fornuftige features i forhold til mid-range markedet.

Designet er det samme som på 7.2, dog er der skruet en anelse ned for specifikationerne, hvilket resulterer i en lavere pris.

Skærmen er den samme på 6,3” i Full HD, og batterikapaciteten er også ens. Forskellene ligger i udskiftningen, til den knap så kraftige Snapdragon 636 og hovedlinsen, der nu er på 16MP, modsat 48MP i Nokia 7.2. RAM og lagerplads er den samme – altså 4GB og 64GB, med mulighed for at udvide lageret med et hukommelseskort (op til 512GB).

Nokia 6.2 lander også med Android 9 baseret på Android One, hvor Nokia garanterer to Android opdateringer. Nokia er desuden den mobil-producent, der hurtigst kommer med nye opdateringer.

Prisen på Nokia 6.2 lyder på 1.999 kroner, hvor den også lander i Danmark i oktober. Farvevalget er her en sort "Ceramic black" og en hvid "Ice"


Nokia_6.2.jpg


Nokia 800 TOUGH

Nokia 800 Tough, er Nokia’s svar på en hårdfør håndværkertelefon. Telefonen er en feature-phone med knapper og den er baseret på styresystemet KaiOS, hvilket giver adgang til populære apps, såsom Facebook, Google Maps, Youtube og WhatsApp. Ydermere er telefonen udstyret med 4G, VoLTE, WiFi opkald, GPS, samt Google Assistant indbygget.
Nokia 800 Tough er bygget til at modstå støv, vand og høje temperaturer, hvor den desuden bærer MIL-STD-810G standarden.

Nokia 800 Tough lander i Danmark i November til en pris på 899 kroner.

Nokia_800_Tough.jpg


Nokia 2720

Nokia 2720 er Nokia’s nye bud på den klassiske klap-telefon. Nokia 2720 kører som Nokia 800 Tough, også KaiOS, hvilket åbner op for en række populære apps. Telefonen har også 4G, VoLTE, WiFi opkald, GPS, samt Google Assistant indbygget.
Nokia 2720 har to skærme, den udvendige skærm er på 1,3” og lader dig tjekke tid, dato, meddelelser, samt hvem der ringer. Den indvendige skærm er på 2,8” med en QVGA opløsning.
Mobilen er også senior-venlig, da den har en nødknap, og derudover kan den også samarbejde med høreapparater, da den er HAC (Hearing Aid Compatible) kompatibel.

Nokia 2720 lander i Danmark i november til en pris på 799 kroner.

Nokia_2720.jpg


Nokia 110

Nokia 110 er Nokia’s bud på en basal telefon, som vi kender det fra gamle dage, bare med et moderne twist.

Mobilen har en 3” skærm kombineret med en række multimedie-features såsom, musikafspiller, FM-radio, kamera, samt en række indbyggede spil.

Nokia 110 lander i Danmark til november, med et prisskilt på 199 kroner. Telefonen kommer i tre farverige varianter, sort, rød og blå.

Nokia_110.jpg


Billeder og kilder: Nokia, Gsmarena

Vores partnere