IFA 2019: Sony Xperia 5 præsenteret

Sony_Xperia_5__colors_IFA2019
Sony har under den årlige IFA messe i Berlin, løftet sløret for det nyeste medlem af Xperia famiien - Sony Xperia 5.


Sony Xperia 5 er Sony's nye bud på et forholdsvis kompakt flagskib, der byder på mange af de samme features som den nuværende Sony Xperia 1. Det skal dog bemærkes at Xperia 5 ikke bærer ”Compact” navnet, hvilket også hurtigt forstås når man kigger mod skærmstørrelsen.
Skærmen er OLED med HDR support i et 21:9 CinemaWide format ligesom Xperia 1. Størrelsen og opløsningen på skærmen er dog skrumpet ned til 6,1” med en FHD+ opløsning (2520 x 1080p) – her går man altså glip af 4k opløsningen fra Xperia 1.
Kraftcenteret i Sony Xperia 5, er en Snapdragon 855 chip, sammenkoblet med 6GB RAM og 128GB lager.

Kort sagt, har Sony taget noget af det bedste fra Sony Xperia 1 og pakket det ned i en mindre størrelse, hvilket Sony også giver udtryk for.

“With Xperia 5 we’ve brought what our customers loved from Xperia 1 into a smaller design with the latest award-winning technology from Sony.”
“Xperia 5 continues to bring uncompromised performance and leading experiences to a smartphone, only possible with Sony.” 
Udtaler Mitsuya Kishida, President i Sony Mobile Communications.

Sony_Xperia_5_IP68_IFA2019.jpg

Kameradelen er identisk med Xperia 1, som inkluder et triple-kamera, herunder en 12MP hovedlinse, en 12MP ultra-wide linse, og til sidst en 12MP telephoto linse.
Batteriet er på 3140 mAh, med 18W hurtig-ladning, og stereo-højtalerne er desuden forbedret med Dolby Atmos. Xperia 5 er beskyttet med Gorilla Glass 6 på forsiden og bagsiden, og derudover er den også udrustet med IP65/IP68 vand- og støvafvisning.


Sony Xperia 5 lander i Danmark til oktober med Android 9, og et valg imellem tre farver: sort, rød og blå. Den vejledende pris, lander på 5.999 kroner.

Herunder kan du se den officielle produktvideo for Sony Xperia 5.



Billede og kilder: Sony, Gsmarena

Vores partnere