Virksomheden udsendte en teaser-video på Twitter, som du kan se nedenfor, og OnePlus Concept One ser ud til at have et kamera, der kan forsvinde.
Et ganske spændende koncept, og vi kan ikke vente med at få flere detaljer afsløret om denne nye koncept-smartphone fra OnePlus. Tweak.dk deltager med tre mand på dette års CES 2020, så vi håber vi får tid til at svinge en tur forbi OnePlus på vores CES-færd.
Ved at skjule kameraet kan det potentielt fjerne kamera-bulen på bagsiden af telefonen.
I betragtning af at dette er en koncepttelefon, vides det ikke, om OnePlus har planer om at frigive telefonen, eller om de bare bruger den til at vise koncepter og teknologi frem af godteposen, der muligvis finder vej til OnePlus 8 og 8T.
Inden CES starter helt, forventer vi flere teasers omkring OnePlus ConceptOne, og så snart vores søgefelt spotter noget, sørger vi for at dække jer ind med seneste nyt.
Se videoen af OnePlus Concept One