Officielt: OnePlus inviterer til 7T event i oktober

OnePlus_7T_series_event_london_10_october
Nu er det officielt. OnePlus inviterer til event d. 10 oktober i London, hvor de præsenterer deres 7T-serie.



OnePlus har netop løftet sløret for deres næste event, der finder sted d. 10 oktober i London, klokken 17, dansk tid. Invitationer er blevet sendt ud over mail, hvor overskriften lyder: ”90 Hz display. Smooth like newer before.” 
Dette kunne meget vel hentyde til at begge OnePlus 7T-modeller (højest sandsynligt OnePlus 7T og 7T Pro) får et 90 Hz display, hvilket diverse leaks også har antydet.

De formodede specifikationer på OnePlus 7T-serien, lyder på en Snapdragon 855+ SoC, et 90 Hz display (på begge modeller), samt et triple-kamera og 30W Warp Charge.
Vi har for kort tid siden skrevet om alle de forventede specifikationer, som du kan læse mere om her: OnePlus 7T og 7T Pro specifikationer lækket

Muligvis ser vi også en OnePlus 7T McLaren Edition, præcis ligesom vi så det med OnePlus 6T, sidste efterår – dog er dette kun et rygte indtil videre.


Billetter til eventet kan allerede købes nu, men foretrækker du at blive hjemme, er der selvfølgelig også mulighed for at følge med via en livestream.


Herunder kan du se en lille appetitvækker for OnePlus 7T-serien




Billede og kilder: OnePlus. Androidauthority

Vores partnere