Samsung skal producere 120Hz displays til iPhone

Samsung skal producere 120Hz displays til iPhone
Ifølge et nyt rygte, står Samsung til at skulle producere 120Hz displays, til den kommende iPhone 13 Pro.

Flere rygter havde peget på, at Apple endelig ville hoppe på 120Hz-bølgen med iPhone 12 (Pro) sidste år, men det blev ikke en realitet.


Det seneste rygte, fra den koreanske side Theelec, antyder dog, at det endelig kommer til at ske med iPhone 13 Pro. Ifølge kilden, har Samsung sikret sig en aftale, hvor de står for hele produktionen af 120Hz displays, til den kommende iPhone 13 Pro og 13 Pro Max i år. 

"Samsung Display will be the exclusive supplier used by Apple for organic light emitting diode (OLED) panels used in the two highest tier models of its next iPhone." Skriver Theelec.

Skærmpanelet er OLED, af typen LTPO, (low-temperature polycrystalline oxide) og det ser ud til, at det kun er iPhone 13 Pro, der bliver udstyret med dette display. Kilden peger også på, at Apple udelukkende vil bruge 120Hz OLED displays til iPhones i 2022, hvor LG også står til at være leverandør.

LTPO blev udviklet af Apple og teknologien blev først brugt på Watch Series 4, som kan reducere opdateringsfrekevensen ned til 1Hz for at spare på batteriet). Samsungs Galaxy Note 20 Ultra var den første telefon, der brugte et LTPO-panel, og rygtet siger, at den kommende Galaxy S21-serie også vil bruge teknologien.


Billede og kilder: Theelec, GSMarena


Vores partnere