ChkDsk i Windows 10 20H2 opdatering ramt af BSOD

ChkDsk i Windows 10 20H2 opdatering ramt af BSOD
En fejl i Windows 10 20H2 opdateringen med build-nummer KB4592438, resulterer i Blue Screen of Death, når ChkDsk køres på en SSD.

Den seneste udgivelse af Windows 10 20H2-opdateringen med build-nummer KB4592438, der udkom den 8. december, kan ende med Blue Screen of Death, såfremt værktøjet ChkDsk benyttes.

ChkDsk kontrollerer for problemer i de logiske filsystemer og løser dem, hvis det ønskes. I Windows 10 20H2 opdateringen, specifikt versionen med build-nummer KB4592438 (udgivet 8. december) ser det ud til, at udførslen af kommandoen chkdsk c: / f får systemet til at gå ned. Denne kommando kontrollerer c-drevet på pc'en for fejl og løser derefter også fejlene - men dette ser nu ud til at forårsage Blue Screen of Death.

Indtil videre påvirker problemet kun SSD'er, hvor de fleste systemer med harddiske ser ud til at være uberørte.


Desværre virker det ikke til at Microsoft kender problemet - der i hvert fald ingen løsning endnu.

Problemet blev oprindeligt beskrevet af Nero24 på det tyske forum - planet3dnow.de. 

Fejlen blev opdaget, på en skole hvor flere systemer med Windows 10 20H2 installeret manuelt, skule opdateres til den mest aktuelle version (Windows- og Office-opdateringer). Administratoren, der udførte den manuelle installation af opdateringerne, besluttede at udføre følgende kommando efter afslutning af opdateringsinstallationen: chkdsk c: / f
Den berørte person har nu syv systemer, der ikke længere kan starte efter filsystemkontrollen inklusiv reparation.

Indtil fejlen bliver rettet af Microsoft, er det nok en god idé at holde sig væk fra funktionen.


Update:

Problemet ser nu ud til at være løst, ifølge Microsoft. 

"This issue is resolved and should now be prevented automatically on non-managed devices. Please note that it can take up to 24 hours for the resolution to propagate to non-managed devices. Restarting your device might help the resolution apply to your device faster."

Kilde: Microsoft



Billede og kilder: Guru3d, Planet3dnow