Google viser nu klodens forandringer gennem 37 år

earth google april
Regnskoven skrumper og Arktis smelter: Google Earth viser nu klodens forandringer gennem 37 år.

Med den største opdatering af Google Earth i mange år bliver det nu muligt at se millionvis af satellitbilleder fra bl.a. NASA i timelapse. Det viser årtiers markante, menneskeskabte forandringer af kloden.Klimaforandringer, byudvikling og historiens gang ændrer til stadighed lande og kontinenter. Forandringerne kan være svære at se i dagligdagen, men nu tydeliggør Google de store omvæltninger, som kloden har gennemgået siden 1984. Google Earth får en ny funktion kaldet Timelapse, der fungerer som en enorm videomosaik baseret på 24 millioner satellitbilleder.

Columbia Glacier - Timelapse in Google Earth.gif

I Timelapse kan man se lokal udvikling af havnemiljøer i blandt andet Frederikshavn, Rønne og København. Ligeledes kan man tydeligt se globale forandringer: Amazonas skrumper, Arktis smelter og Aralsøen tørrer ind.

”Klimaforandringer kan være svære at få øje på i det daglige, men nu får alle muligheden for at springe ud i stratosfæren og få et unikt indblik i, hvordan kloden har udviklet sig gennem fire årtier, både med og uden menneskelig påvirkning. På den måde kan man se planeten i en ny dimension - tid,” siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.


Guidet tour i klimaforandringer

Samtidig offentliggør Google flere end 800 timelapse-videoer i 2D og 3D til brug for forskere, lærere, journalister - og alle andre. De er opdelt i fem kategorier: forandringer af skovområder, urban vækst, varmere temperaturer, nye energikilder og verdens sårbare skønhed. Kategorierne fungerer som guidede ture i menneskers påvirkning af naturen med historier om, hvordan områderne forandrer sig, og hvad det blandt andet betyder for dyrelivet og lokalbefolkningen.

Læs også: Sådan bruges Google Drev

Med opdateringen kan enhver nu besøge Google Earth og se en virtuel gengivelse af kloden, og hvordan den har udviklet sig år for år. Det er muligt at følge et helt kontinents udvikling eller zoome ind på bestemte byer eller områder og springe manuelt mellem enkelte år, hvis man fx vil nærstudere de geografiske følgevirkninger i Tyskland efter Berlinmurens fald eller opførelsen af Metroen i København.

”Mange mennesker har gennem årene hoppet til toppen af Mount Everest eller Machu Picchu i Google Earth. Med opdateringen sætter vi fokus på, hvordan vi som mennesker på godt og ondt behandler planeten. Forhåbentlig kan det også bidrage til såvel forskning som indlæring,” siger Jesper Vangkilde.

De 24 millioner satellitbilleder er blevet til i samarbejde med det amerikanske rumagentur NASA, det fælles rumprogram Landsat og det europæiske rumprogram Copernicus og EU-Kommissionen. Billederne er samlet i én stor videomosaik på størrelse med en halv million videoer i 4K-opløsning.

Fakta

  1. Se de menneskeskabte forandringer fra 1984 til 2020 i Google Earth her
  2. 800 konkrete eksempler til offentligt brug er samlet her i 2D og 3D.
  3. Videomosaikken på 24 mio. billeder er på 4,4 terapixel og svarer til 530.000 videoer i 4K-opløsning (3840 x 2160 pixels).
  4. Alt arbejde er udført i Googles CO2-neutrale datacentre, som matches 100 procent af vedvarende energi.
  5. Google Earth giver mulighed for at gennemse 58 mio. kvadratkilometer på kloden via sattelitbilleder.
  6. Læs mere om projektet i dette blogindlæg.

Vores partnere