Spil

AUTHOR : Kasper Duelund Jensen
PUBLISHED : 2018-04-26 13:22:30

Analytiker regner med konsol-lanceringer i 2020


Om to år kan Sony og Microsoft være på banen med to helt nye spilkonsoller. Sådan lyder den seneste udmelding.

Om to år kan Sony og Microsoft være på banen med to helt nye spilkonsoller. Sådan lyder den seneste udmelding.

 

Mange er spændte på at se, hvad fremtiden bringer for spilkonsoller – især med fokus på, hvad vi kan forvente at se fra Sony og Microsoft.

 

De to virksomheder arbejder angiveligt på to helt nye spilkonsoller i form af en PlayStation 5 og en next-gen Xbox.

 

Nu mener Michael Pachter, der arbejder som analytiker hos Wedbush Securities, så at vide, at de to ovenstående spilkonsoller vil blive lanceret i 2020.

 

- Det forholder sig sådan, at begge virksomheder (Sony og Microsoft, red.) vil være klar over, hvis den anden arbejder på og er på vej med en ny spilkonsol. Jeg tror, at den næste Xbox og PlayStation 5 først ankommer i 2020, siger Pachter ifølge Gamingbolt.

 

Ideen om først at lancere konsollerne i 2020 giver faktisk ganske god mening. Sony og Microsoft har for ikke så forfærdelig lang tid siden udgivet PlayStation 4 Pro og Xbox One X, så ingen af dem føler sig derfor nødsaget til at udgive en ny spilkonsol med det samme.

VORES PARTNERE