E-sportatleter sætter strøm til hjernen for at køre hurtigere

Nu tager e-sportatleter for første gang en elektrisk hjernehat i brug for at træne deres vigtigste muskel i jagten på flere trofæer. Bag teknologien står danske PlatoScience, der teamer op med simracingholdet Burst Esport for at vinde verdensmesterskabet i GTR24h den 25./28. oktober.

**pressemeddelse

 

Nu tager e-sportatleter for første gang en elektrisk hjernehat i brug for at træne deres vigtigste muskel i jagten på flere trofæer. Bag teknologien står danske PlatoScience, der teamer op med simracingholdet Burst Esport for at vinde verdensmesterskabet i GTR24h den 25./28. oktober.


E-sport er blevet en milliardforretning, og e-sportatleter er konstant på udkig efter ny teknologi, der kan forbedre præstationerne foran skærmen. Derfor gør simracing-holdet Burst Esport nu som de første brug af et såkaldt neurostimulerende headset, der skal give holdets hjerner et forspring i kampen om verdensmesterskabet i 24 timers e-racerløb:


- Vi har valgt at benytte neurostimulation, fordi det forhåbentlig giver os den lille, afgørende fordel i forhold til konkurrenterne. Når man skal køre simuleret racerløb i 24 timer, skal hjernen være skarp i lang tid ad gangen, og det kan headsettet hjælpe med at opnå, siger Jesper Pedersen, der er partner i Burst Esport og verdensmester i 24 timers sim racing.

 

 


De fire e-racerkørere hos Burst E-sport vil bruge det hjernestimulerende headsettet til at træne inden løbet og i opvarmningen af kørerne, inden de skal på den virtuelle asfalt.


Bag teknologien står den danske virksomhed PlatoScience, der har udviklet headsettet kaldet PlatoGame, designet til brug i e-sport. Headsettet sender en mild elektrisk impuls ind i hjernen, der kan hjælpe hjernen til at arbejde mere kreativt eller fokuseret. Og det er især fokus, som kørerne i GTR24h får brug for i løbet af det 24 timer lange, simulerede motorløb.


- Neurostimulation er en metode, der på videnskabelig vis kan træne hjernen til at arbejde på en bestemt måde. Derfor er anvendelsen i e-sport oplagt, fordi e-sportatleter har brug for uafbrudt fokus i flere timer ad gangen, forklarer Balder Onarheim.


Ifølge Balder Onarheim vil e-racerkøreren mærke en kortvarig effekt, imens og efter de har benyttet headsettet. Men det egentlige formål med anvendelsen er dog mere langsigtet, idet kørernes hjerner efter længere tids brug af headsettet vil vænne sig til at kunne tænke mere fokuseret på egen hånd. Af samme årsag er Balder Onarheim heller ikke så bekymret for en eventuel snak om doping i e-sport:


- Headsettet virker ikke som en hurtig saltvandsindsprøjtning til hjernen, der kan gøre dig til et geni. Man skal hellere se det som et langsigtet træningsredskab, der kan træne den vigtigste muskel for e-sportatleterne, nemlig hjernen. Derfor satser vi på, at neurostimulation bliver en udbredt måde at træne på for de mest ambitiøse e-sportatleter i alle discipliner som CS:GO, Dota 2 og så videre, fortæller han.


Neurostimulation fungerer ved at sende minimale elektroniske signaler ind i hjernen, der ansporer forskellige centre til enten at blive mere eller mindre åbne for anvendelse. Med et headset kan man således målrette strømmen til for eksempel at stimulere e-sportatleter til at blive skarpere bag rattet af en simracer eller med de virtuelle rifler. Studier fra det amerikanske militær har således vist, at soldater blev markant bedre til at registrere skjulte mål som snigskytter ved at anvende neurostimulation.


Det globale marked for tilbehør inden for gaming udgør ifølge analysevirksomheden Newzoo 138 milliarder kroner, hvilket er 20 % af den samlede industri. Med andre ord er det et segment, der ikke er bange for at bruge penge på at forbedre deres præstationer foran computerskærmene.


FAKTA
Om GTR24Hours World Endurance Championship
GTR24h er verdens største LAN sim racing-event, hvor 40 hold fra hele verden samles i Danmark for at afgøre verdensmesterskabet i et udholdenhedsløb, der er inspireret af det klassiske Le Mans-løb. Kørerne sidder i såkaldte ‘rigs’, der er et mekanisk skelet med skærm, rat og pedaler, der giver en ultrarealistisk køreoplevelse.


Hvornår: Start: kl. 20.00, den 25. oktober; afslutning: kl. 15.00 den 28. oktober
Hvor: Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1, 5500 Middelfart, Denmark

 

Kilde

platoscience.com

Vores partnere