I fem år har GTA-fansene ventet på et nyt GTA-spil. Noget tyder på, at de må vente nogle år endnu.
Det er efterhånden ved at være flere år siden, at Rockstar udgav Grand Theft Auto 5. Nu er der endelig nyt om 6’eren.
Grand Theft Auto 6 er under udvikling, men spillet forventes først at lande i butikkerne i 2021 eller 2022. Sådan lyder meldingen fra YouTube-kanalen The Know.
The Know mener tilmed at vide, at Rockstar har påbegyndt arbejdet under dæknavnet ”Project Americas”.
Handlingen i Grand Theft Auto 6 kommer angiveligt til at udspille sig i USA og Sydamerika. Man vil som spiller få mulighed for at flyve frem og tilbage mellem de to regioner.
Grand Theft Auto er en af de længstvarende spilserier nogensinde. Vi skal helt tilbage til 2001 for at finde udgivelsen af det første spil.