Glem alt om konsol kvalitet. Google vil have high-end PC performance på alle enheder.
Google positionerer deres nye Stadia game streaming service til at overgå alle konsol rivaler på markedet. Inddrager vi Googles arkitektur ind i ligningen, kunne det give virksomheden en stor fordel i cloud gaming markedet, og prissættes Stadia på et konkurrencedygtigt niveau, kunne vi gå en spændende fremtid i møde inden for game streaming.
Tidligere i dag annoncerede Google Stadia, som bliver deres bud til game streaming markedet. Under præsentationen talte virksomheden om fordelene ved at udnytte deres datacentre til at skalere performance langt forbi traditionelle konsoller. Google hævder Stadia kan outperforme både Xbox One X og PS4 Pro kombineret.
På samme måde som vi tidligere har set fra Microsofts kommende xCloud, bruger Stadia brugerdefinerede servere til fysisk at afvikle spil. Google samarbejdede med AMD for at sikre, at hver server indeholder en x86 AMD processor, der kører ved 2,7 GHz, 16 GB RAM og en brugerdefineret AMD GPU, der kan håndtere op mod 10,7 teraflops performance. Google sammenlignede åbenlyst Stadia med både Xbox One X og PS4 Pro, som kører på henholdsvis 6 teraflops og 4,2 teraflops.
Google omtaler gameplay ved 4K og 60 frames pr. sekund med HDR. Næste skridt bliver ifølge Google 8K/120fps.
Se deres præsentation herunder:
Kilde: Google
Google Stadia lanceres i 2019.
Læs mere HER
Kilde & Billeder
Google, tomshardware